|
i Holtens regi Wotans gamle elskerinde, hende der tog hans dyd, nu affældig og døende på hospice. Ingen på en dansk operascene havde vel været mere nøgen siden Tina Kiberg i Den Jyske Operas ’Salome’. I den helt nylige ’Don Carlos’ lod Resmark sig klæde i gevandter, der understregede snarere end skjulte, hvad hun er gjort af, og allerede i hine tider da ’Falstaff’ gik over scenen på Det Kgl., legede instruktøren med, at såvel hun som titelfiguren var store i det og gjorde et show ud af, at de ikke kunne sidde ved siden af hinanden på den lille bænk foran Falstaffs hus. Halvdelen af den betragtelige morskab, som scenen gav anledning til, skyldtes det frodige humør og overskud, som Susanne Resmark udførte rollen med. De to rumper, der bare ikke kunne presses ned ved siden af hinanden, uden at den ene tippede over.
Pissekoldt på fregatten
»Jeg skammer mig altid over at være så fed«, siger Susanne Resmark, da vi mødes, og hun fortæller mig om, hvordan fotooptagelserne til KLASSISK gik. »Fotografen og jeg gik ned på fregatten Peder Skram, og han fik mig til at klatre op på en høj stige ved siden af en kanon. Jeg havde grøn koncertkjole på og var bar hen over brystet, og det blæææste og var pissekoldt. To grader varmt. Så gik vi ned i officersmessen, og der skulle jeg ligge på en sofa og se sexet ud. Nu går jeg normalt ikke rundt og føler mig særlig sexet ... Jeg skammer mig altid over at være så fed, men det er sådan, man er jo«.
(Læs hele interviewet i KLASSISK nr. 8)
Tekst: Michael Bo; foto: Per Morten Abrahamsen
|