Bestil gaveabonnement på magasinet KLASSISK Magasinet KLASSISK logo
Bestil gaveabonnement på magasinet KLASSISK
Magasinet KLASSISK logo

PLADENYT

Carion udfordrer sig selv

19/07-17
 | Magasinet KLASSISK pladenyt
Jeg kan godt røbe, at der sker vovede ting på Carions nye plade. Arrangere Liszts vældigt klaveridiomatiske tour de force ‘Mefisto vals’ for træblæserkvintet – kan man dét? Det lyder i hvert fald meget anderledes, end vi er vant til, med pastoralekarakter, en fagot ude af sin komfortzone og associationer til dancehallmusik fra de brølende 1920’ere. Ensemblets hornist David M.A.P Palmquist har arrangeret albummets fem kompositioner, og han har ikke rystet på hånden over at røre ved de store mestre.
Sjostakovitj var som bekendt en stor satiriker, og det har Palmquist potenseret yderligere i en til lejligheden sammensat suite af pluk fra diverse af komponistens musikstykker fra ballet og film. Palmquist kører Sjostakovitjs i forvejen vrængende grimasser endnu længere ud. Carions kærlige behandling af Bartóks ‘Rumænske folkedanse’ virker oplagt, selvom Bartók altid skrev helt unikt for klaveret – nærmest som om tangenterne var slagtøj. Nogle af hans klaverstykker er til den tørre side, og derfor er det velgørende med ekstra farver i disse danse. Som varemærke har Carion dyrket kunsten at spille udenad og med koreografi, og deres signatur har været Ligetis første kvintet, der virkede som skræddersyet til dem. Men det er måske også en ulempe at blive forbundet med kun ét værk, så det er rart at se de fem musikere kaste sig ud i nye udfordringer.
Carion: Mephisto | Odradek Records 348

Magasinet KLASSISK nyheder

Læs også: Fagotten er en truet art

Magasinet KLASSISK nyhedsbrev

FLERE PLADENYHEDER

Først på pletten | Magasinet KLASSISK pladenyt

Først på pletten

Franske Joseph Bodin de Boismortier var noget af en stjerne og så god til at tjene penge, at mæceners støtte ikke var nødvendig.

Bumlende, kantede & synkoperede rytmer | Magasinet KLASSISK pladenyt

Bumlende, kantede & synkoperede rytmer

En usædvanlig livsglæde bor i englænderen Steve Martlands jazz/rock-inspirerede minimalisme, der ofte er skrevet til at blive spillet på forstærkede instrumenter.

NYHEDER

Hans og Grete på lossepladsen | Operaanmeldelse | Magasinet KLASSISK nyhed

Hans og Grete på lossepladsen | Operaanmeldelse

Opsætningen af Humperdincks eventyropera bliver reddet af kombinationen af uhygge og himmelsk skønhed.

ANMELDELSER

The Alehouse Sessions, Bjarte Eike (violin), Barokksolistene, Rubicon RCD1017 | Magasinet KLASSISK anmeldelse

Højt skum i ølkruset

De 13 numre på albummet går rent ind med deres ligefremhed og fynd og klem.

ARTIKLER

Kurt Elling
»Hvis jeg ser, at der er nogen på første række, der er mindre opmærksomme så kan jeg overveje, okay, hvad er der brug for, at jeg foretager mig nu?«
Hilary Hahn, violinist

ANNONCER

Mogens Dahl Koncertsal

Magasinet KLASSISK abonnement