Bestil gaveabonnement på magasinet KLASSISK Magasinet KLASSISK logo
Bestil gaveabonnement på magasinet KLASSISK
Magasinet KLASSISK logo

PLADENYT

Mozartforstoppelse

07/06-17
 | Magasinet KLASSISK pladenyt
Nogle kan aldrig få nok af Mozart, og måske er der en ægte nørd i dig? I efteråret udkom endnu en komplet boks med hans samlede værker, og denne gang tager den virkelig alt med lige fra det mindste fragment og skriblerier fra barndommen. Vi taler om en klods på 12 kilo med to hundrede cd’er indspillet af hæderkronede musikere gennem de seneste fire årtier, og i modsætning til 1991-boksen er den spækket med historiske instrumenter og den nyeste erfaring med Mozart-opførelse. Som Universal-udgivelse er indspilningerne med kunstnere, der er i stald hos Deutsche Gramophon, Decca og Philips, og derfor er dirigenterne Nikolaus Harnoncourt, Roger Norrington og René Jacobs ikke med. Det hindrer dog ikke indtrykket af en ren stjerneparade af højeste kvalitet.
Visse værker er repræsenteret af mere end én indspilning, Mozarts Requiem endda i tre forskellige fortolkninger.
Dem med hang til nørderi kan glæde sig over hele to cd’er med korte fragmenter (alle under et minut), seks cd’er med Mozarts arrangementer af Händel-værker og syv cd’er med værker med usikkert ophav. Med er også den nyfundne korte sang, ‘Per la ricuperata salute di Ofelia’, som Mozart skrev i samarbejde med Salieri.
Prisen på den digre boks ligger i skrivende stund på omkring tre tusind kroner.
Mozart 225: The New Complete Edition | Decca 4830000

Magasinet KLASSISK nyheder

Læs også: Mozart-opdagelse kaster vigtigt lys

Magasinet KLASSISK nyhedsbrev

FLERE PLADENYHEDER

Korværker i fin form | Magasinet KLASSISK pladenyt

Korværker i fin form

Vi var heldige, da kordirigenten Paul Hillier slog sig ned i Danmark, og han bor her stadig.

Mikis Theodorakis: Echowand – Lieder | Magasinet KLASSISK pladenyt

Mikis Theodorakis: Echowand – Lieder

Mange husker filmen ‘Zorba, grækeren’ og ikke mindst Theodorakis’ tema spillet af den mandolinagtige bouzouki, en melodi, som alle turistfælder i Grækenland har i jukeboksen.

NYHEDER

La Scalas chefdirigent tysser på kritikere af Netrebkos mand | Magasinet KLASSISK nyhed

La Scalas chefdirigent tysser på kritikere af Netrebkos mand

Inden La Scalas store sæsonpremiere har chefdirigent Riccardo Chailly set sig nødsaget til at gå til pressen.

ANMELDELSER

Sven-David Sandström: The Passion of St. John, Daniel Carlsson (kontratenor), Lars Møller (baryton), Mogens Dahl Kammerkor, Brooklyn Rider, Jens Bjørn-Larsen (tuba), dir. Mogens Dahl,  Exlibris 30186 | Magasinet KLASSISK anmeldelse

Lidelse uden smerte

Jesu lidelse bliver til sval meditation i mundene på kontratenoren Daniel Carlsson, baryton Lars Møller og Mogens Dahl Kammerkor.

ARTIKLER

Kurt Elling
»Folk er generelt meget nysgerrige – og der bliver spillet så meget musik, vi har hørt så mange gange før, at publikum faktisk er tørstige efter noget andet«
Christina Åstrand, violinist

ANNONCER

Mogens Dahl Koncertsal

Magasinet KLASSISK abonnement