|
Giuseppe di Stefano (1921-2008)
’E lucevan le stelle’ fra Puccinis Tosca, 1947
Lyt til eksempel »
|
Et eksempel på en pragtfuld svævende stemme. Smuk sart højde. Læg især mærke til hans sublime messa di voce: at tonen vokser ud af piano til forte og tilbage til pianissimo igen, absolut ikke noget alle sangere behersker.
Læs om operastemmen » |
|
Giuseppe di Stefano (1921-2008)
’Che gelida manina’ fra Pucinnis ’La bohème’, 1958
Lyt til eksempel »
|
Det er stadig godt, men stemmen er stiv, ikke så fleksibel, egaliteten ryger fra tid til anden. Fra omkring 2:30, »Talor dal mio forziere«, bliver det uegale ganske tydeligt. Omkring 3:00 i bei sogni miei bliver lyden bjæffende. Toptonen på 3:41, »la speranza«, folder sig ikke ud, står stille på stedet.
Læs om operastemmen » |
|
Giuseppe di Stefano (1921-2008)
’E lucevan le stelle’ fra Puccinis Tosca, 1975
Lyt til eksempel »
|
Næsten ubærligt at høre. Et virkeligt gys. Tragisk.
Læs om operastemmen » |
|
Maria Callas (1923- 1977)
’Ah non giunge uman pensiero’ fra Bellinis ’La sonnambula’, 1957
Lyt til eksempel »
|
Fantastiske koloraturer! Vidunderlige toptoner. Alt fungerer sublimt. Uovertruffent!
Læs om operastemmen » |
|
Maria Callas (1923- 1977)
’Tu che le vanitá conoscesti’ fra Verdis ’Don Carlos’, 1962
Lyt til eksempel »
|
Spidse og stive toptoner, for kraftigt vibrato.
Læs om operastemmen » |
|
Maria Callas (1923- 1977)
’Voi lo sapete, o mamma’ fra Mascagnis ’Cavalleria rusticana’, 1973
Lyt til eksempel »
|
Hjerteskærende. Stemmen hænger slet ikke sammen mere. Men stadig skøn på scenen.
Læs om operastemmen » |
|
Jose Carreras (født 1946)
Duetten ’Parigi, o cara’ fra Verdis ’La Traviata’, 1978
Lyt til eksempel »
|
Et eksempel på en meget, meget smuk, mørk og fløjlsblød timbre! Levende og fri højde.
Læs om operastemmen » |
|
Jose Carreras (født 1946)
’Granada’ af Agustin Lara, 1986
Lyt til eksempel »
|
Vibratoet er for voldsomt, de høje toner bliver klemt, det fløjlsbløde er forsvundet fra stemmen.
Læs om operastemmen » |
|
Jose Carreras (født 1946)
’Il lamento di Federico’ fra Cileas ’l’Arlesiana’, 1990
Lyt til eksempel »
|
I de indledende takter i pianissimo hører man et ekko af den smukke Carreras-lyd, men fra Anch’io vorrei omkring 1:40, hvor musikken ekspanderer, dominerer vibratoet og sidste del af arien, fra la pace tolta (fra 3:09) er direkte uskøn. Kulminationen (3:20) bliver stiv, forceret og overtonefattig.
Læs om operastemmen » |
Stemmers storhed og fald
