Nyhed

Kammerformatet giver friske øjne på de store værker

I år er Aalborg Opera Festivals helt store satsning Puccinis opera ‘Tosca’ i en utraditionel kammerversion, hvor publikum sendes på vandring rundt i byen. Interview med instruktør Anders Ahnfelt-Rønne.

Af Malene Wichmann

»Det er blevet moderne at stille krav til opera både vokalt og skuespilmæssigt. Da jeg begyndte at lave opera i lommeformat på Rialto Teatret i 2001, var min tilgang at betragte opera som Strindberg eller Shakespeare, og at arbejde med skuespillet er stadig mit udgangspunkt.
I ‘Tosca’ bliver Scarpia ofte fremstillet som brutal og afstumpet, men vi gør ham mere nuanceret. Hvad har det med kammeropera at gøre? Jo, det hænger sammen at skabe opera, hvor publikum kan leve sig ind i karaktererne og deres relationer og følge med i de mindste ændringer i sangerens ansigtsudtryk.
Der er ikke noget galt med Pavarotti, der står og slår ud med armene på de store scener. Det ene kan trives fint ved siden af det andet. Men jeg vil gerne finde ind til de karakterer, som Puccini tegner så fint.
I Aalborg er ‘Tosca’ kun delvis i kammerformat, vi bruger flygel i stedet for orkester, men vi har kor med og spiller i store rum. De tre akter foregår i Kedelhallen i Nordkraft, i det nye Musikkens Hus og i Teater Nordkraft«.

Skuespillet giver vedkommende oplevelser
Er der operaer, du aldrig kunne finde på at lave som kammeropera?
»Næh, egentlig ikke. ‘Madame Butterfly’ bearbejdede jeg en lille smule med respekt og nænsom hånd. Men jeg har kredset om det episke teater. Operaer med skikkelser, der handler: Puccinis operaer, Verdis ‘Rigoletto’, Mozarts ‘Figaros bryllup’. I øvrigt er det de samme kriterier, der gælder, lige meget om det er stor eller lille opera: er det en vedkommende oplevelse for publikum, noget, de vil huske?
Da jeg startede med at lave kammeropera, skrev flere anmeldere, at det var fantastisk, fordi de fik mulighed for at komme tæt på. Men jeg tror ikke, at det var, fordi de var tæt på. Forestil dig en kliché-operasangerinde som Bianca Castafiore fra Tintin – sådan én kan det være direkte frygtindgydende at sidde tæt på!
Så det var sgu ikke derfor. Det var godt, fordi de medvirkende gjorde det godt, og vi tog skuespillet alvorligt«.

Anderledes rum giver nyt perspektiv
Hvorfor overhovedet lave de store operaer som kammeropera?
»De klassiske værker har en kobling til operahusene, der måske ikke er helt sund. For 200 år siden var det fantastisk at se ‘Tryllefløjten’ med sætstykker, der kom ned fra himlen. Men i dag har verden ændret sig, og man er også bundet af traditionerne i operahuset med orkestergaven, der skaber afstand og alle konventionerne. Rummet har stor betydning, og et mere intimt eller anderledes rum giver mulighed for at se værket med friske øjne. At vi bruger et barsk og råt rum som Kedelhallen, kommer til at give et andet perspektiv på 1. akt. af ‘Tosca’, end hvis vi var i en kirke med Madonna, kapel og krucifiks«.

Tosca i kammerformat
– Puccinis ‘Tosca’ som kammeropera spiller på Aalborg Operafestival 13. – 23. marts.

Foto: Roberto Fortuna

Læs mere om Aalborg Operafestival 2014

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER