Nyhed

DR kan sende P2 til 2011

DR skal have retten til at sende på fire FM-kanaler forlænget frem til år 2011, mener regeringen. Kulturminister Carina Christensen har i dag præsenteret partierne bag medieaftalen for et udspil til udviklingen af radiomarkedet. Udspillet lægger op til, at der først skal forhandles om den fjerede radiokanal om et år. Til den tid er det imidlertid meningen, at den fjerde kanal skal sendes i udbud.

“Tidspunktet for et udbud – midt i en finanskrise – er ikke det rigtige. Samtidig er der spørgsmål af principiel karakter, som det er naturligt at tage med i forhandlingerne om en ny medieaftale”, siger Carina Christensen.

Regeringen ligger ikke skjul på, at den endnu en gang vil forsøge at bryde DR´s reelle monopol på at sende landsdækkende radio.Men kravene er stadig, at der sendes public-service af høj kvalitet.

Beslutningen om at forlænge DR’s rådighed over fire kanaler betyder, at det ikke er aktuelt at lukke P2, der fortrinsvis spiller klassisk musik og jazz.

Kilde: www.dr.dk

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER