Point Music Festival 2019 | Gothenburg  Symphony Magasinet KLASSISK logo
	Østerbro Kammermusikfestival 2019
Magasinet KLASSISK logo

NYHED

Konservatorielærer får millionerstatning

25/03-19
Konservatorielærer får millionerstatning | Magasinet KLASSISK nyhed
»Violiner er strygernes sigøjnere, og hvis du er smart, vælger du et andet instrument for at få et bedre renommé«. Sådan lød et kontroversielt karriereråd fra konservatorielæreren Francesca Carpos til hendes studerende ved det ansete Royal Academy of Music i London for halvandet år siden. Og det endte med, efter klager fra de studerende og en disciplinærsag fra ledelsen, at hun blev fyret fra den stilling, hun netop var tiltrådt.

Carpos gik derefter i arbejdsretten med en klage over fyringen, som hun mente var uberettiget, og hun forsvarede sig med, at hendes udtalelser var en ironisk kommentar til de ulige forhold i musikbranchen, og at citaterne, der blev lagt til grund for fyringen, i øvrigt var grebet ud af en sammenhæng. Hun fik medhold i sin anke i november.

»Det var enormt smertefuldt for mig, at miste et job jeg elskede, og at mit ry som musiker og lærer skulle lide så stor skade under de omstændigheder. Det har været et ekstremt svært år for mig og min familie, men jeg glæder mig over resultatet, og jeg ser frem til at fortsætte med min karriere«, sagde Francesca Carpos til The Telegraph efter arbejdsrettens afgørelse.

Nu har Carpos og Royal Academy of Music indgået forlig om en erstatning efter den uberettigede fyring, og hun har fået 1,6 millioner kroner i kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i de 34 måneder, der er gået siden, skriver The Independent.

»Jeg er glad for at have vundet så udtalt en sejr. Royal Academy of Music har ikke undskyldt så meget som en enkelt gang. Sikke dumme mennesker der har spildt så mange penge på en kurs bestemt af dårlig rådgivning. Konservatoriets renommé har lidt stor skade efter ledelsens svage beslutningstagning, hvilket ironisk nok var det, de forsøgte at undgå«, siger Francesca Carpos efter forliget.

Royal Academy of Music har foreløbigt valgt ikke at kommentere arbejdsrettens afgørelse og det efterfølgende forlig.

Foto: PR

Magasinet KLASSISK nyheder

Læs også: Konservatorielærer fyret efter kontroversielle karriereråd

Bestil gaveabonnement på magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER

Mariss Jansons får Herbert von Karajan Prisen 2019 | Magasinet KLASSISK nyhed

Mariss Jansons får Herbert von Karajan Prisen 2019

»Karajan gjorde et utrolig dybt indtryk«, siger Mariss Jansons.

Carl Nielsen International Competition - opsamling og kommentarer | Magasinet KLASSISK nyhed

Carl Nielsen International Competition - opsamling og kommentarer

Den internationale musikpresse har fulgt konkurrencen nøje, og dens kunstneriske jury får ros for det nye format.

PLADENYT

En mørk Mozart | Magasinet KLASSISK pladenyt

En mørk Mozart

I Mozarts ‘Lucio Silla’ er det altid er en udfordring at få teksten til at leve.

Meget europæisk og meget dansk | Magasinet KLASSISK pladenyt

Meget europæisk og meget dansk

Wiener Filharmonikernes bånd til dansk musik bliver yderligere styrket med en udgivelse af Rued Langgaards symfoni nr. 2 og 6.

‘Hamlet’ som psykologisk thriller  | Magasinet KLASSISK pladenyt

‘Hamlet’ som psykologisk thriller

Australieren Brett Deans tag på stykket har fået en varm velkomst efter opsætninger i Glyndebourne og Adelaide.

En mørk Mozart | Magasinet KLASSISK pladenyt

En mørk Mozart

I Mozarts ‘Lucio Silla’ er det altid er en udfordring at få teksten til at leve.

BESTIL NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev | KLASSISK

Få nyhederne før de andre!

Gratis koncert- og operaanmeldelser, nyheder om tendenser og op- og nedture i den klassiske musikverden.


ANMELDELSER

Prokofiev: Symfoni nr. 2 og 3, State Academic Symphony Orchestra of Russia, dir. Vladimir Jurowski, Pentatone PTC 5186624 | Magasinet KLASSISK anmeldelse

Prokofievs ukendte symfonier

Det er svært ikke at lade sig fascinere af den konfliktfyldte verden, orkestret fremstiller.

Thommissøn’s Easter, Musica Ficta, dir. Bo Holten, Dacapo 8.226188 | Magasinet KLASSISK anmeldelse

Åben mund og polypper

Der er ikke noget, der kan slå Musica Fictas nye cd med Luthersk musik.

J.S. Bach: Cellosuiterne Revisited,Toke Møldrup m.fl., Bridge Records 9503A/B | Magasinet KLASSISK anmeldelse

Bach med skønhedspletter

Vi bliver ikke “skånet” for klaprende buelyde, snerrende strenge og raspende toner.

Bellini: Norma, Sonya Yoncheva, Joseph Calleja m.fl., iscen. Àlex Ollé Opus Arte OA 1247 D | Magasinet KLASSISK anmeldelse

En religiøs pærevælling

Religionshadet får frie tøjler i denne opsætning af Bellinis opera ‘Norma’.

ARTIKLER

»Der er ikke noget, hvor jeg siger: Det der gør jeg bare ikke« | Interview Susanne Elmark | Magasinet KLASSISK

»Der er ikke noget, hvor jeg siger: Det der gør jeg bare ikke« | Interview Susanne Elmark

Herhjemme er hun ikke for fin til folkelige koncerter, men i udlandet høster Susanne Elmark succes med sangpartier, der er nær umulige at lære og ofte er ekstreme i udtrykket. Nu debuterer hun på Staatsoper Berlin.

»Abrahamsen havde fundet sin egen stemme – en skandinavisk fantasi over den europæiske romantik tilført en vindblæst og snebleget kvalitet«
Andrew Mellor

ANNONCER

Mogens Dahl Koncertsal



Mogens Dahl Koncertsal