Østerbro Kammermusikfestival 2019 Magasinet KLASSISK logo
Point Music Festival 2019 | Gothenburg  Symphony
Magasinet KLASSISK logo

NYHED

Design til Rattles nye verdensklasse koncerthus afsløret

30/01-19
Design til Rattles nye verdensklasse koncerthus afsløret | Magasinet KLASSISK nyhed
Inde-ude-inde. Nogenlunde sådan lød prognosen for gennemførelsen af planen om at skabe en ny stor prestige-koncertsal, da Simon Rattle var på vej tilbage til England som ny chefdirigent for London Symphony Orchestra i 2017. Det stort anlagte projekt kuldsejlede i 2016, efter den engelske regering trak en lovet finansiering, men fik nyt liv igen, da bystyret i London gik ind med 21 millioner kroner til byggeprojektering og udvikling af en forretningsplan. Velviljen rakte endda til, at bystyret også stillede med en byggegrund klos op ad orkestrets nuværende koncerthus, The Barbican.

Med den nye økonomiske grund under fødderne har London Symphony Orchestra, The Barbican og Guildhall School of Music & Drama nu offentliggjort tegninger og forretningsplanen for det nye koncerthus, Centre for Music i London. Huset, der er tegnet af arkitekterne Diller Scofidio + Renfro, skal være mødested for både optræden og uddannelse på tværs af de musikalske genrer. Herudover skal komplekset rumme kontorområder til erhverv, der skal være med til at betale omkostningerne til opførelse og drift, så man ikke bliver afhængig af løbende offentlig støtte. Udgiften til byggeprojektet anslås til ca. 2,5 milliard kroner.

De mange penge skal finansieres af private donationer, og gruppen bag projektet imødegår dermed kritiske røster, der mener, at det lige nu ikke er et velvalgt tidspunkt at opføre et nyt kulturbyggeri til flere milliarder. Til det svarer projektets kransekagefigur, Simon Rattle, spidst:
»Lige nu er aldrig et godt tidspunkt at gøre noget som helst nyt. Det her er jo ikke noget vi gør for offentlige midler, men noget vi betaler selv i forsøget på at gøre en forskel«.

Direktøren for The Barbican, Nicholas Kenyon, henviser til, hvordan de langt dyrere europæiske koncerthuse, der senest er opført i Paris og Hamborg, har skabt en øget efterspørgsel på musikoplevelser.
»Elbfilharmonien er blevet et vartegn for Hamborg på samme måde, som Disney Hall blev for Los Angeles. Tænk på hvor meget Tate Modern i begyndelsen af årtusindet kom til at betyde for nutidens billedkunst. Vi kan gøre det samme for musikken i det 21. Århundrede«, siger han til The Guardian.

Bystyret har nu fundet 21 millioner kr. yderligere til den videre udvikling af projektet, der skønnes at tage et år. Hovedopgaven ligger i at få finansieringen endeligt på plads.

Foto: Diller Scofidio + Renfro

Magasinet KLASSISK nyheder

Læs også: Simon Rattle får måske alligevel sin nye koncertsal i London

Bestil abonnement på magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER

Chailly forlænger med Lucerne Festivalorkester | Magasinet KLASSISK nyhed

Chailly forlænger med Lucerne Festivalorkester

»Jeg får mulighed for at fortsætte og gennemføre rejsen, der begyndte for 30 år siden«.

Berlinerne indvier sal i Alperne | Magasinet KLASSISK nyhed

Berlinerne indvier sal i Alperne

Berliner Filharmonikerne skal være med til at sætte alpeidyllen Andermatt på det kulturelle Europakort.

PLADENYT

Meget europæisk og meget dansk | Magasinet KLASSISK pladenyt

Meget europæisk og meget dansk

Wiener Filharmonikernes bånd til dansk musik bliver yderligere styrket med en udgivelse af Rued Langgaards symfoni nr. 2 og 6.

‘Hamlet’ som psykologisk thriller  | Magasinet KLASSISK pladenyt

‘Hamlet’ som psykologisk thriller

Australieren Brett Deans tag på stykket har fået en varm velkomst efter opsætninger i Glyndebourne og Adelaide.

En mørk Mozart | Magasinet KLASSISK pladenyt

En mørk Mozart

I Mozarts ‘Lucio Silla’ er det altid er en udfordring at få teksten til at leve.

Meget europæisk og meget dansk | Magasinet KLASSISK pladenyt

Meget europæisk og meget dansk

Wiener Filharmonikernes bånd til dansk musik bliver yderligere styrket med en udgivelse af Rued Langgaards symfoni nr. 2 og 6.

BESTIL NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev | KLASSISK

Bliv opdateret!

Ved du, hvad der sker på #MeToo-fronten i det klassiske musikliv, eller hvem der løber med de store priser?


ANMELDELSER

J.S. Bach: Cellosuiterne Revisited,Toke Møldrup m.fl., Bridge Records 9503A/B | Magasinet KLASSISK anmeldelse

Bach med skønhedspletter

Vi bliver ikke “skånet” for klaprende buelyde, snerrende strenge og raspende toner.

Prokofiev: Symfoni nr. 2 og 3, State Academic Symphony Orchestra of Russia, dir. Vladimir Jurowski, Pentatone PTC 5186624 | Magasinet KLASSISK anmeldelse

Prokofievs ukendte symfonier

Det er svært ikke at lade sig fascinere af den konfliktfyldte verden, orkestret fremstiller.

Thommissøn’s Easter, Musica Ficta, dir. Bo Holten, Dacapo 8.226188 | Magasinet KLASSISK anmeldelse

Åben mund og polypper

Der er ikke noget, der kan slå Musica Fictas nye cd med Luthersk musik.

J.S. Bach: Cellosuiterne Revisited,Toke Møldrup m.fl., Bridge Records 9503A/B | Magasinet KLASSISK anmeldelse

Bach med skønhedspletter

Vi bliver ikke “skånet” for klaprende buelyde, snerrende strenge og raspende toner.

ARTIKLER

»Der er ikke noget, hvor jeg siger: Det der gør jeg bare ikke« | Interview Susanne Elmark | Magasinet KLASSISK

»Der er ikke noget, hvor jeg siger: Det der gør jeg bare ikke« | Interview Susanne Elmark

Herhjemme er hun ikke for fin til folkelige koncerter, men i udlandet høster Susanne Elmark succes med sangpartier, der er nær umulige at lære og ofte er ekstreme i udtrykket. Nu debuterer hun på Staatsoper Berlin.

»Jeg føler, at det er meget adskilt, hvad der er privat og det, jeg bogstavelig talt skal lægge krop til scenisk«
Susanne Elmark, sopran

ANNONCER

Mogens Dahl Koncertsal



Mogens Dahl Koncertsal