Klassiske Dage 2018 | Holstebro International Music Festival Magasinet KLASSISK logo
Klassiske Dage 2018 | Holstebro International Music Festival
Magasinet KLASSISK logo

NYHED

Derfor stemmer orkestrene efter oboen

09/07-18
Derfor stemmer orkestrene efter oboen | Magasinet KLASSISK nyhed
Orkestermusikerne og publikum har indtaget deres pladser, og lyset dæmpes. Den første tone, du hører inden koncerten, er det sprøde ‘A’ fra oboen, inden resten af instrumenterne stemmer i. Hvorfor? Ganske enkelt fordi orkestret bruger oboens ‘A’ til at stemme efter, når de skal ramme kammertonen. De store symfoniorkestre har mange traditioner, og en af dem gælder denne stemmepraksis, hvor oboen spiller den helt afgørende rolle.

Det er der flere forklaringer på. Først og fremmest skiller oboens gennemtrængende klang sig ud fra resten af instrumenterne, så det er nemt for de andre musikere at høre den. Oboens ‘A’ var historisk set også en mere pålidelig kilde at stemme efter i forhold til de gamle strygerinstrumenter med tarmstrenge, som vaklede mere i stemningen end nutidens stålstrenge.

Tidernes skiftende orkesterbesætninger har også spillet en rolle. De forskellige træ- og messingblæsere er kommet og gået i forskellige perioder, men oboen har vist sig som den mest holdbare blæser og er derfor blevet standardinstrumentet, der stemmes efter med få undtagelser. Hvis en komponist har ønsket at udskifte oboen med klangen fra en blødere klarinet, stemmer man efter den i stedet. Og hvis orkestret spiller med et instrument med faststemte toner (typisk et klaver), stemmes der ud fra det.

En obo kan ligesom andre instrumenter intonere tonen højt og lavt, og derfor benytter de fleste oboister en elektronisk tuner for at ramme kammertonen præcist som ønsket. Noget de fleste moderne orkestre også gør. Men selv hos dem er det ofte oboistens opgave at tænde og slukke for den elektroniske tuner.

Foto: Per Morten Abrahamsen / DR

Magasinet KLASSISK nyheder

Læs også: Nye violiner lyder bedre end antikke | Ny forskning

Bestil abonnement på magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER

Wagner-ballade i Israel | Magasinet KLASSISK nyhed

Wagner-ballade i Israel

»Jeg hilser den første utilslørede afspilning af Wagners musik velkommen«.

Sigtelser mod italiensk operahus udvides | Magasinet KLASSISK nyhed

Sigtelser mod italiensk operahus udvides

Den offentlige anklager i Torino udvider nu sigtelsen efter en sceneulykke i et af Italiens mest berømte operahuse.

PLADENYT

Opera i en opera | Magasinet KLASSISK pladenyt

Opera i en opera

Amerikanerne har sans for, hvad der sælger, og det har operakomponisten Jake Heggies, der evner til at ramme publikums smag.

BESTIL NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev | KLASSISK

Læs nyhederne før de andre!

Hold dig ajour med det nyeste inden for opera og klassisk musik. Modtag vores gratis nyhedsbrev, der bliver udsendt ca. to gange om måneden.


ANMELDELSER

Louis Glass: Symfoni nr. 5, Fantasi op. 47 Marianna Shirinyan Staatsorchester Rheinische Philharmonie CPO 777494-2 | Magasinet KLASSISK anmeldelse

Skal Glass på plakaten igen?

Glass’ Fantasi for klaver og orkester er også et spirituelt værk, hvor de mange afvekslende passager kan være udtryk for en religiøs inderlighed.

ARTIKLER

»Undgå de billige billetter på gulvet i siderne, under balkonen, men køb roligt de billigste hele vejen rundt på balkonen«

ANNONCER

Mozarts Requiem Trinitatis Kantori 2018

Carl Nielsen International Competition 2019

Mozarts Requiem Trinitatis Kantori 2018

Magasinet KLASSISK abonnement