Nyhed
Op af den åndelige sump | Reportage Festspillene i Bergen
21. juni 2018
Festspillene i Bergen har musklerne og selvtilliden til at leve op til sin status som Nordens største begivenhed af sin art. I to uger er der dømt kulturmetropol.
Af Per Rask Madsen
Selvom Bergen kun har 278.000 indbyggere er den alligevel Norges næststørste by, og under festspillene tænker man ikke ‘provins’. Med et massivt indslag af koncerter, teater og dans er festspillene noget af en supertanker, der involverer over 200 frivillige. I bybilledet er bannere synlige, festivalen har eget billetkontor på en torveplads i centrum, og flere restauranter kører med ‘festspilmenu’.
I Håkonshallen gæster Kremerata Baltica med klassikere inden for musikalsk avantgarde. Ingen vandflasker er tilladt i den gamle hal på denne hede fredag, men min ledsager og jeg glemmer alt om tør gane under violinlegenden Gidon Kremers udlægning af Pärts ‘Fratres’ og bagefter Alfred Schnittkes vilde og humørsvingende Concerto Grosso nr. 1, hvor Kremer duellerer mod sin unge violinkollega Sonoko Miriam Welde.
Aftenens egentlige hovedperson er årets festspilkomponist, russiske Sofia Gubaidulina (f. 1931), hvis ‘Fachwerk’ accordeonisten Geir Draugsvoll er solist i; værket indeholder pudsigt bastante harmonier og sære glissandi på marimba, men er så gennemarbejdet, at musikken bliver kittet sammen på trods og viser menneskesindets “uperfekthed”. Den skaldede Draugsvoll med de buskede øjenbryn giver alt, hvad han har og viser sig som en fuldendt og ukuelig performer.
Hos flamboyanten
Dagen efter er der artist talk med Gidon Kremer i Litteraturhuset som optakt til visning af hans film ‘Images d’Orient’ om hans ensemble Kremerata Baltica. Men banal sniksnak og dårlig styring af intervieweren fik mig til at droppe filmen.
Forinden nyder jeg den skønneste bådtur til den lokale virtuos Ole Bulls sommerresidens på Lysøen. Hans besynderlige fleretagers villa fra 1873 med russisk løgkuppel er rammen for en kammerkoncert med den unge violinist Johan Dalene.
I den hvide villa er der pudsige udskæringer af mønstre i det høje loft, og stilforvirringen er total. Ole Bull nåede i sin tid at optræde for berømtheder såsom Abraham Lincoln, han var flamboyant, elskede opmærksomhed og fingerede “dånende” kvinder under sine koncerter.
Violinisten Johan Dalene, som er under talentprogrammet ‘Crescendo’, og hans klaverledsager ærer husherren med underholdende indslag først og sidst i programmet, men lægger Prokofievs Violinsonate nr. 2 og en duoversion af Pärts ‘Fratres’ ind som vitaminrige hovedretter.
Alene naturen på Lysøen er de 50 minutters sejllads værd.
Oplysende næsten-oplevelse
Tilbage i byen. I foyeren til Grieghallen får man briller på og lander midt i Esa-Pekka Salonens orkester. Ved hjælp af virtual reality sidder jeg lige foran maestro og kan dreje hovedet og se “mine” kolleger i Philharmonia, der er ved at opføre finalen i Sibelius’ 5. Symfoni. Ja, det er godt nok kun en film, men VR-teknologiens illusion er alligevel overbevisende.
Først fortæller Salonen om livet som orkestermusiker, imens en violinist øver ude på en trappeopgang, eller jeg kan kigge ind i et lagerrum blandt instrumentkasser bag scenen. Jeg bestemmer selv, hvad jeg vil fokusere på, og i den virtuelle koncertsal ændrer lyden sig, når jeg ændrer min hovedstilling. Lægmanden får udvidet sit indblik i symfoniorkestret under de ti minutter med VR-briller på.
Ikke kun musik
Om aftenen går jeg til det lokale (men nationale) dansekompagni Carte Blanches forestilling ‘Soufflette’ (foto). Ud af bælgmørket kommer mænd og kvinder til syne klædt i noget, der ligner lange, slæbende uldtæpper. De bevæger sig tungt snarere end som koreograferet dans og istemmer en middelalderagtig flerstemmig sang og synger imponerende godt, stort set a cappella. De grå dragter kan også slynges med og vikles omkring en medspiller – det er, som de trækker sig op af en åndelig sump og bliver vækket til live. Jostein Gundersen står bag musikken, der virker som skræddersyet til truppen.
Som besøgende ved Festspillene i Bergen står man overfor mange til- og fravalg, da mange af aftenarrangementerne ligger oven i hinanden. Blandt de musikindslag, jeg ikke fik oplevet, var koncerter med prominente kunstnere såsom basbaryton Bryn Terfel, tenor Joseph Calleja, pianisten András Schiff og violinisten Janine Jansen. Men det er godt at samle appetit til et genbesøg.
Festspillene startede som en musikbegivenhed, men teater og andre kunstarter fylder i dag betragteligt og kan være en ligeså god grund til en Bergen-tur, især hvis man tørster efter mere eksperimenterende indslag.
Festspillene i Bergen
Bergen, Norge 23. maj – 6. juni 2018
Foto: Thor Brødreskift
