Tosca | Valdemar Slot 2018 Magasinet KLASSISK logo
Magasinet KLASSISK logo

NYHED

Dansk sopran skriver kontrakt med Erato

13/06-18
Dansk sopran skriver kontrakt med Erato | Magasinet KLASSISK nyhed
Den unge, dansk-franske sopran, Elsa Dreisig, har skrevet under på en eksklusiv kontrakt med det hæderkronede franske pladelabel, Erato. Dreisig, udnævnt til Årets Operatalent ved CPH Opera Festival sidste år og vinder af Plácido Domingos Operalia-konkurrence i 2016, får efter planen sendt første Erato album på gaden til oktober. Udgivelsen, som også bliver hendes debutudgivelse, byder på musik af blandt andet Richard Strauss og Puccini og er indspillet med Orchestre National Montpellier under ledelse af danske Michael Schönwandt, skriver Opera Wire.

»Jeg er ekstremt heldig at blive vejledt af Erato på mit første album. Selskabet har givet mig enorm støtte, engagement og frem for alt frihed - friheden til at indspille en dristig debut, der afspejler mine ønsker og beslutninger; frihed til at udforske, eksperimentere og tage risici. Denne form for åbenhed er så sjælden i dag«, lyder det fra Elsa Dreisig i en pressemeddelelse.

27-årige Elsa Dreisig har fået operaen ind med modermælken. Forældrene, Inge Dreisig og Gilles Ramade mødte hinanden på scenen, og moster Elsebeth og kusine Marie er også operasangerinder. Til daglig synger hun i ensemblet i Staatsoper Berlin under Daniel Barenboim. Sopranen er også tilknyttet Opéra national de Paris, hvor hun i øjeblikket synger partiet som Lauretta i Ravels og Puccinis makkeroperaer ‘L’heure espagnole’ / ‘Gianni Schicchi’. I næste sæson optræder hun i rollen som Zerlina i Mozarts ‘Don Juan’.

Erato er stiftet i Paris i 1953 og har fokus på at indspille franske komponister og kunstnere med særlig vægt på renæssance og barokrepertoire. I årenes løb er pladeselskabet vokset og har samarbejdet med en anerkendte kunstnere som Daniel Barenboim, Pierre Boulez, Philippe Jaroussky, Joyce DiDonato og Alexandre Tharaud.

Foto: Olafur Steinar Gestsson

Magasinet KLASSISK nyheder

Læs også: Alisa Weilerstein forlader Decca til fordel for high-end selskab

Bestil abonnement på magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER

To operahuse bandlyser anmeldere | Magasinet KLASSISK nyhed

To operahuse bandlyser anmeldere

»Dette er en uacceptabel reaktion og en krænkelse af pressefriheden og til at tænke frit«

Personligt brev fra Mozart | Magasinet KLASSISK nyhed

Personligt brev fra Mozart

»Hvert brev, som Mozart skrev åbner en ny dør, der giver os adgang til sjælen hos det allerstørste musikalske geni«.

PLADENYT

En hårrejsende skildring | Magasinet KLASSISK pladenyt

En hårrejsende skildring

Få er mere ekstreme med nyfortolkning af standardværker end den græsk-russiske dirigent Teodor Currentzis.

BESTIL NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev | KLASSISK

Læs nyhederne før de andre!

Hold dig ajour med det nyeste inden for opera og klassisk musik. Modtag vores gratis nyhedsbrev, der bliver udsendt ca. to gange om måneden.


ANMELDELSER

Mendelssohn: Violinkoncert og Symfoni nr. 5 Faust Heras-Casado Harmonia Mundi HMM 902325 | Magasinet KLASSISK anmeldelse

Mendelssohn nyfortolket

Med en violintone, der kan tangerer en sinustone, vælger Isabelle Faust af og til kun at tegne sin stemme som en streg i luften.

ARTIKLER

»Hvis alt bare kørte i smør hele tiden, ville det være røvkedeligt – musikken ville ikke være til at holde ud at høre på«
Jens Elvekjær, klaver

ANNONCER

Magasinet KLASSISK abonnement

Mogens Dahl Koncertsal