Bestil gaveabonnement på magasinet KLASSISK Magasinet KLASSISK logo
Bestil gaveabonnement på magasinet KLASSISK
Magasinet KLASSISK logo

NYHED

Rasende dirigent forlader podiet efter demonstration

03/06-18
Rasende dirigent forlader podiet efter demonstration | Magasinet KLASSISK nyhed
Yannick Nézet-Séguin (foto), Philadelphia Orchestras chefdirigent, smadrede ved en koncert for nylig sin taktstok hårdt ned i podiet og forlod scenen i vrede, efterfulgt af flere af orkestrets musikere. To pro-palæstinensiske demonstranter i salen havde med højlydte protester forstyrret koncerten til gene for både publikum og de optrædende, og til sidst fik The Mets kommende chefdirigent altså nok.

Afbrydelsen fik orkestrets næstformand til at gå på scenen og kommentere episoden overfor publikum:
»Vi lever i en tid, hvor dét at have forskellige synspunkter er vigtigt. De betyder noget. De skal høres. Men koncertsalens ukrænkelighed bør respekteres«.

Det var lykkedes de to demonstranter at slippe ind i koncertsalen fra et større optog ude på gaden. Alle Philadelphia Orchestras koncerter de sidste uger har været udsat for blokader af aktivister, som er utilfredse med en kommende turné, der blandt andet bringer musikerne til Israel. Orkestret bliver beskyldt for at udvise dårlig moral og timing i lyset af de seneste uroligheder i Gaza, hvor det 200-mand store turnéhold skal besøge en skole nær ved.

Susan Abulhawa, en forfatter og menneskerettigheds-aktivist, mener, at turnéen bliver brugt til »at aflede opmærksomheden fra de israelske forbrydelser«.

Talsmænd for orkestret hævder, at turnéen ikke er politisk motiveret, og i en erklæring fra orkestret lyder det:
»Vi forstår og anerkender den følsomme karakter af visse aktuelle begivenheder. Gennem musikkens universelle sprog håber vi, at vi kan tale imod volden og fordommene og udtrykke vores håb om fællesskab og fred i området«.

I et interview med avisen Philadelphia Inquirer udtaler Yannick Nézet-Séguin:
»Vi er ikke på en mission for regeringen men for at bringe musik ud til mennesker«.

Foto: Jan Regan

Magasinet KLASSISK nyheder

Læs også: ECHO prisen skrottes efter massive protester

Bestil abonnement på magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER

Znaider bliver chefdirigent for fransk orkester | Magasinet KLASSISK nyhed

Znaider bliver chefdirigent for fransk orkester

»Jeg kunne ikke forestille mig bedre betingelser for at åbne dette nye kapitel i mit musikalske liv«.

Cellist får konfiskeret strenge i lufthavn | Magasinet KLASSISK nyhed

Cellist får konfiskeret strenge i lufthavn

Den israelske cellist Amit Peled fik forrige mandag morgen konfiskeret et sæt cellostrenge af sikkerhedskontrollen i Chopin Lufthavn i Warszawa.

PLADENYT

Sørensens ekkokammer | Magasinet KLASSISK pladenyt

Sørensens ekkokammer

komponist Bent Sørensen om sin trilogi : »Den samme fuldstændig forskellige historie«.

Klarinetvinder Kjøller | Magasinet KLASSISK pladenyt

Klarinetvinder Kjøller

Nyt album med Mathias Kjøller, der i 2013 vandt tre priser ved Carl Nielsen Klarinetkonkurrence.

Berlioz bryder reglerne | Magasinet KLASSISK pladenyt

Berlioz bryder reglerne

»jeg holder af ham, fordi han er skør, uperfekt, spændende, og han bryder regler«, sagde instruktør Terry Gilliam om Berlioz.

En politisk hane | Magasinet KLASSISK pladenyt

En politisk hane

En sort, politisk satire forklædt som eventyr var Nikolai Rimsky-Korsakovs sidste opera, ‘Le Coq d’Or’ (Den gyldne hane).

BESTIL NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev | KLASSISK

Bliv opdateret!

Ved du, hvad der sker på #MeToo-fronten i det klassiske musikliv, eller hvem der løber med de store priser?


ANMELDELSER

Per Nørgård: Tidlige klaverværker, Niklas Sivelöv, Dacapo 6.220590 | Magasinet KLASSISK anmeldelse

Per Nørgård i svøb

Spændende at opleve de trin, Per Nørgård trådte, inden han blev helt sin egen.

Skrjabin: Symfoni nr. 2; Klaverkoncert, Kirill Gerstein, Oslo Filharmonikerne, dir. Vasily Petrenko, Lawo LWC 1139 | Magasinet KLASSISK anmeldelse

En rejse udi farver

Et proto-mesterværk, der understreger præcis, hvor radikal Skrjabin var.

Bellini: Norma, Sonya Yoncheva, Joseph Calleja m.fl., iscen. Àlex Ollé Opus Arte OA 1247 D | Magasinet KLASSISK anmeldelse

En religiøs pærevælling

Religionshadet får frie tøjler i denne opsætning af Bellinis opera ‘Norma’.

Cecilia & Sol - Dolce duello, Cecilia Bartoli, Sol Gabetta, Cappella Gabetta, Decca 483 2473 | Magasinet KLASSISK anmeldelse

Stjernerne skal sælge musikken

Bag den flirtende facade gemmer sig et seriøst bud på musik, der er værd at stifte bekendtskab med.

ARTIKLER

ANNONCER

Stilling som Operachef for Bergen Nasjonale Opera 2018

Mogens Dahl Koncertsal

Stilling som Operachef for Bergen Nasjonale Opera 2018

Mogens Dahl Koncertsal