Magasinet KLASSISK logo
Magasinet KLASSISK logo

NYHED

New York Phil får økonomisk saltvandsindsprøjtning

02/01-18
New York Phil får økonomisk saltvandsindsprøjtning | Magasinet KLASSISK nyhed
Når New York Filharmonikernes nye chefdirigent, hollænderen Jaap van Zweden, tiltræder efter sommerferien bliver det med et beløb på ny fundne 350 millioner kroner som ekstra kapital. Støttepengene kommer fra en lille kreds af private sponsorer efter en opfordring fra bestyrelsen.

Midlerne skal være et sikkerhedsnet under dirigenten og hans ligeså nye direktør, Deborah Borda, der efter en succesfuld periode som topchef for det andet helt store amerikanske orkester, Los Angeles Philharmonics, er blevet headhuntet tilbage til New York Filharmonikerne. Ifølge det underskudsplagede orkesters bestyrelse ønsker man med den økonomiske saltvandsindsprøjtning »at indvarsle en ny periode med finansiel stabilitet«.

Den nye dynamiske lederduo er gået til pressen med en fælles erklæring:
»Vi ønsker begge at takke både bestyrelsen og denne utroligt gavmilde gruppe, som hjælper med at skyde Filharmonikerne ind i en stærk fremtid. Gaverne vil få en stærk og øjeblikkelig indvirkning på Filharmonikerne – herunder budgetter i balance i de kommende sæsoner«.

New York Times kalder Deborah Bordas hastigt sammenkradsede penge for et kup og ser det som et tegn på, at hun efter blot et par måneder i chefstolen i eftertrykkelig grad er ved at få sat sit fingeraftryk på organisationen. Noget hun også gjorde i sine 17 år hos L. A. Phil, hvor hun som en meget effektiv fundraiser femdoblede egenkapitalen.

Foto: Chris Lee / NY Phil

Magasinet KLASSISK nyheder

Læs også: The Met fortsat i økonomisk krise

Magasinet KLASSISK nyhedsbrev

FLERE NYHEDER

Trendsættere på den internationale scene | Årets P2 Kunstner 2018 | Magasinet KLASSISK nyhed

Trendsættere på den internationale scene | Årets P2 Kunstner 2018

»Den Danske Strygekvartet skiller sig ud fra mængden i kraft af deres karakterfulde spil og intelligente, modige repertoire«.

Ny topdirigent fældet af sexanklager | #MeToo | Magasinet KLASSISK nyhed

Ny topdirigent fældet af sexanklager | #MeToo

Nu rammer stormen igen en af de store dirigenter, nemlig Charles Dutoit, der med øjeblikkelig virkning er blevet fyret som chefdirigent og kunstnerisk leder ved Royal Philharmonic Orchestra i England.

PLADENYT

»Oh, ord, du ord, hvor du svigter mig!« | Magasinet KLASSISK pladenyt

»Oh, ord, du ord, hvor du svigter mig!«

Pariseroperaens chefdirigent mener, at man bør revurdere tolvtonemusikkens rygte.

KONTAKT

Kontakt redaktionen | KLASSISK

Har du ris, ros eller spørgsmål - så kontakt os

Sende os en mail og du vil modtage svar via den e-mail du angiver.


ANMELDELSER

The Alehouse Sessions, Bjarte Eike (violin), Barokksolistene, Rubicon RCD1017 | Magasinet KLASSISK anmeldelse

Højt skum i ølkruset

De 13 numre på albummet går rent ind med deres ligefremhed og fynd og klem.

ARTIKLER

Kurt Elling
»Jeg har dirigeret ‘Götter-dämmerung’ og ‘Die Meistersinger von Nürnberg’, og jeg døde ikke af det, og jeg brød heller ikke sammen«
Joana Mallwitz, dirigent

ANNONCER

Magasinet KLASSISK abonnement

Mogens Dahl Koncertsal