Nyhed

Anmeldelse: Jouissance

Lørdagens program ved Nordiske Musikdage var en stor succes. Morten Riis og Anna Thorvaldsdottir (foto) stod for to af højdepunkterne.

5 ud af 6 stjerner

Af Sune Anderberg

Det kan være lidt af en udfordring at tiltrække publikum til den eksperimenterende kunstmusik, men det var ikke til at se, da Nordiske Musikdage 2015 indtog Det Kongelige Bibliotek lørdag eftermiddag. Mere end tusind mennesker var mødt op til et overflødighedshorn af gratis koncerter, som spændte lige fra fællesdans ved Andrea Pellegrini til moderne symfonier i Dronningesalen. Det var umuligt at høre det hele, for arrangementet bredte sig over mere end ti scener – ikke blot inde i selve biblioteket, men også i glaskuplen Dome of Visions og i Kongernes Lapidarium, hvor man gik rundt blandt gipsafstøbninger af græske guder og gamle konger. Jeg nåede selv omkring ti koncerter, og her sprang særligt den jyske lydkunstner Morten Riis og den islandske komponist Anna Thorvaldsdottir i øjnene.

Koncerten med Morten Riis’ ’Opaque Sounding’ var en eksklusiv affære. Kun omtrent tyve mennesker var der plads til i det mørklagte lokale. Riis sad selv på gulvet og styrede sine hjemmelavede instrumenter: fire ombyggede lysbilledfremvisere! De var placeret omkring en diskokugle, som de skød forskellige mængder lys op på, efterhånden som en hullet papstrimmel kørte gennem apparaterne. Når der var et hul i strimlen: lys, og når der ikke var: mørke.

Små lydgivere forbundet til fremviserne reagerede på mængden af lys. Derfor kunne Riis spille på dem, og utroligt nok formåede han at tilføre de små apparater personlighed. De brummede til hinanden, raslede lidt for sig selv eller hamrede så intenst, at man troede, de ville bryde sammen. Undervejs miksede Riis små, enkle melodistumper fra et kassettebånd ind i værket, og på den måde mødte det brutale og det harmoniske hinanden. Her sad en vaskeægte nørd med et romantisk forsøg på at vække sine maskiner til live, og det var både udtryksfuldt og rørende!

En smule mere traditionel var koncerten med Anna Thorvaldsdottirs ’In the Light of Air’. Det er et 40 minutter langt værk for bratsch, cello, klaver, harpe, perkussion og en smule elektronik, og det var det altid dygtige International Contemporary Ensemble (ICE) fra New York, der stod for opførelsen. Det foregik i den stemningsfulde Dome of Visions, efter mørket havde sænket sig. Glaskuplen blev lyst op af hængende glødepærer, som sammen med de indendørs træer skabte en perfekt ramme for den islandske komponists meget organiske musik. En musik, hun i øvrigt modtog Nordisk Råds Musikpris for i 2012.

Thorvaldsdottirs værk er på én gang meget roligt og foruroligende. Roligt, fordi det er bygget op om en fyldig og mørk drone, der indgyder lytteren en varm tryghed. Den tager sig god tid, udvikler sig langsomt undervejs og virker meget dragende. Men værket er også foruroligende, for en masse skurrende dissonanser danser rundt oven på dronen og truer med at bryde idyllen. Sådan er det altid hos Thorvaldsdottir. Den vekselvirkning fangede ICE med udsøgt fornemmelse for detaljen, og klangen i den lille kuppel var så homogen og afrundet, at man næppe kunne finde et bedre sted at opføre ’In the Light of Air’. Publikum var med rette tryllebundet, selvom mange måtte stå op eller sidde i skrædderstilling under alle fire satser.

Det er svært at fælde en samlet dom over så forskelligartede værker, som Nordiske Musikdage præsenterede i løbet af denne lørdag. Der var bestemt også kedelige koncerter, men sådan er det nu engang til eksperimenterende festivaler. Først og fremmest var det dog befriende at se så mange mennesker udvise en nysgerrighed over for kunstmusikken, og det var befriende, at nysgerrigheden blev belønnet.

Lørdag den 26. september i og omkring Det Kongelige Bibliotek
Nordiske Musikdage 2015: ’Jouissance’. Bl.a. Morten Riis’ ’Opaque Sounding’ og Anna Thorvaldsdottirs ’In the Light of Air’.

Foto: Saga Sigurdardottir / DG

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER