Nyhed

Det handler om kropsholdning

Forskere i Norge er i færd med at studere kropssproget hos en klassisk pianist for at undersøge, om Schuberts klaverværker lyder anderledes i dag end for 200 år siden. Projektet er sat i værk af stipendiat Christina Kobb fra Norges Musikkhøgskole, der har brugt de sidste fem år på at gennemgå lærebøger i klaverspil fra attenhundredtallet. Ud fra anvisningerne i bøgerne gengiver hun, hvordan Schubert og Beethoven lyder med den gamle spilleteknik og sammenligner det med moderne spilleteknik. Mozarteleven Johann Hummel skrev en af Wienertidens mest omfattende lærebøger i klaverspil som beskriver hvordan albuerne skal holdes tæt ind til kroppen, hænderne på skrå, og at tangenterne kun skal berøres med det yderste af fingrene. I dag lærer man helt modsat at albuerne skal ud til siden for at give en kraftigere og mere jævn klang.
“Den gamle Wiener-teknik, som jeg nu har rekonstrueret, skaber helt andre fraseringsmuligheder og et andet musikalsk fortolkningsrum end den nutidige teknik”, siger Christina Kobb til forskningsmagasinet Apollon. Antagelsen er, at det er kropsbevægelserne, der skaber musikken, og at det er i gestikken, den musikalske erfaring dannes. Men det store spørgsmål er, om det overhovedet er muligt at bevise, at den gamle teknik giver et andet musikalsk udtryk end den nye.
“Vi vil finde detaljer i artikulationen. Hvert tangentnedslag er influeret af hvad du har gjort, og hvad du planlægger at gøre. Dette er ikke godt nok forstået i musikken,” siger professor Rolf Inge Godøy, fra Institutt for musikkvitenskap ved Universitetet i Oslo, der hjælper Christina Kobb med at dokumentere de hørbare forskelle.

Foto: Ministry of Culture / Russian Federation

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER