Magasinet KLASSISK logo
Magasinet KLASSISK logo

NYHED

London skruer op for den nordiske musik

28/09-17
London skruer op for den nordiske musik | Magasinet KLASSISK nyhed
‘Inspireret af Nordlyset’. Sådan lyder mottoet for festivalen Nordic Music Days, der – for første gang i London – præsenterer nyere nordisk kompositionsmusik i et tætpakket program fra 28. september til 1. oktober.

Nordic Music Days bryster sig at være en af verdens ældste musikfestivaler og afholdes normalt på skift i de nordiske lande. I år udgør minifestivalen dog en del af det store kulturfremstød ‘Nordic Matters’, som i et helt år giver det britiske publikum mulighed for at udforske nordisk kunst og kultur på Southbank Center i London.

På Nordic Music Days kan man opleve musik af fremtrædende nordiske komponister, herhjemmefra blandt andre Bent Sørensen (foto), Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Simon Steen-Andersen samt en række yngre navne.

Ved åbningskoncerten torsdag aften byder Philharmonia Orchestra med Esa-Pekka Salonen i spidsen på nyt og gammelt i et program, der samler Sibelius’ 6. og 7. symfoni med værker af de islandske komponister Anna Thorvaldsdottir og Daniel Bjarnason.

I løbet af festivalens fire dage vil der udover en konference med fokus på vækstlaget for den nutidige musik også være et hav af seminarer og workshops, som har for øje at fremme samarbejdet mellem nordiske og engelske komponister. Hver dag inviteres 20 deltagere til på en time at skrive et stykke musik vejledt af Martin Q. Larsson, der er festivalens kunstneriske leder.

Foto: Nikolaj Lund

Magasinet KLASSISK nyheder

Læs også: Ny festival i farver

Magasinet KLASSISK nyhedsbrev

FLERE NYHEDER

Biennalen Njord byder på Nordic Noir | Vinterfestival | Magasinet KLASSISK nyhed

Biennalen Njord byder på Nordic Noir | Vinterfestival

»Jeg savnede ny musik, der ikke enten var hardcore modernisme eller klassisk musik«

På vinterferie med Beethoven-Ekspressen? | Magasinet KLASSISK nyhed

På vinterferie med Beethoven-Ekspressen?

Deutsche Bahn opkalder nye lyntog efter de store tyske komponister.

PLADENYT

Schönbergs harmonilære og indianerkultur | Magasinet KLASSISK pladenyt

Schönbergs harmonilære og indianerkultur

Et nyt album viser nogle sider af en mand, der søgte at vriste sig fri af Griegs indflydelse.

KONTAKT

Kontakt redaktionen | KLASSISK

Har du ris, ros eller spørgsmål - så kontakt os

Sende os en mail og du vil modtage svar via den e-mail du angiver.


ANMELDELSER

K&K Philharmoniker: Tiroler Beethoven-Tage, K&K Philharmoniker, dir. Matthias Georg Kendlinger, DaCapo Østrig 2198 | Magasinet KLASSISK anmeldelse

Et blålys

Der er spillefejl, og der mangler klangligt overskud, så dialogen mellem orkestrets forskellige grupper ofte falder til jorden.

ARTIKLER

Kurt Elling
»Hvis jeg ser, at der er nogen på første række, der er mindre opmærksomme så kan jeg overveje, okay, hvad er der brug for, at jeg foretager mig nu?«
Hilary Hahn, violinist

ANNONCER

Trio Satie - Nytår på fransk 2018

Mogens Dahl Koncertsal