Klassisk nr. 24 / FEBRUAR - APRIL 12

I februar kommer WIENER FILHARMONIKERNE til København og Aalborg. Et orkester, der aldrig har ønsket at ansætte en chefdirigent og har det bedst med erfarne topdirigenter, som ikke prøver for meget og heller ikke forsøger at ændre ved orkestrets spilletraditioner.

I marts har Den Fynske Opera urpremiere på Bo Gunges musikdramatisering af Anne-Marie Vedsø Olesens blodige gyserhistorie ’ORKESTERGRAVEN’. Komponisten kalder sin musik for ’moderne Puccini’.

Der var masser af danskere med, da en af verdens mest anerkendte samtidsmusikfestivaler løb af stablen i november. Det foregik i en stationsby på halvvejen mellem Leeds og Manchester, og med Bent Sørensen og en flok yngre komponister puffet godt frem i udstillingsvinduet, fik englænderne smagt en god portion af den danske samtidsmusik.

’Perceval’ og ’Parzival’ er ’Parsifal’s forfædre. I højmiddelalderen skrev Chretien de Troyes sin gode historie om Perceval og Wolfram von Eschenbach tog udfordringen op og sendte sin Parzival ud på en dannelsesrejse af eventyrlige oplevelser. ’Parsifal’, der spiller på Operaen i marts og i Malmö i april, kom til verden, fordi Wagner tidligt i sit liv læste middelalderens store forfattere.

KRISER kan ramme selv den bedste – også en komponist. Nogle finder en udvej. Andre kommer aldrig i gang igen. Men kan en kunstner virkelig opgive kunsten?

Klassisk nr. 23 / NOVEMBER 11 - JANUAR 12

Hos ROBERTO ALAGNA rimer hjerte på smerte og musik altid på passion. Han er sydlandsk charmetenor til fingerspidserne, elsker både de store operaer og den folkelige sang, og brænder i disse år for ny musikdramatik.

New York Filharmonikerne er ved at indspille alle CARL NIELSENS symfonier. Nye indspilninger af store, internationale dirigenter som Colin Davis og Gustavo Dudamel er på markedet. »Nielsens tid er kommet«, siger dirigenten Alan Gilbert.

Musik forløber i tid – men hvordan finder man det optimale TEMPO til et givent stykke musik? Nogle komponister overlader det til musikernes finfølelse. I al fald i et vist omfang. Beethoven og mange efter ham har forsøgt sig med metronomen som rigid vejviser, men valget af det rette tempo afhænger af andet end komponistens egne idéer.

JESPER KOCH føler indimellem, at han som klassisk orkesterkomponist er kørt ud på et sidespor. Men han kan ikke stoppe med at gøre det, han har talent for og det, der føles som det eneste rigtige for ham.