Klassisk - Magasinet for musikelskere

Læs i KLASSISK / nr. 18 / september - oktober 10

	»Det afgørende er at studere partituret« Franskmanden Pierre Boulez har betydet mere end snart sagt nogen anden komponist og dirigent i vor tid. For samtidsmusikken. Men også for vores oplevelse af nye lag i symfoniske værker og operaer af Alban Berg, Debussy, Stravinskij, Wagner og Mahler.	Jeg møder Pierre Boulez på nogle varme junidage ved Aldeburgh Festivalen nord for London, hvor han er årets hovednavn og gæstestjerne. En af vor tids største musikberømtheder tøffer til og fra prøver og koncerter i sin blå- og grønternede jakke, mens et større opbud af sekretærer og festivalpersonale gør ham deres opvartning og sørger for ham. Journalister vil have interviews. Chefer for musikinstitutioner vil tale med ham ... Læs mere »
	Ingen anden vej end sangen Sine Bundgaard blev sanger pludselig en dag, da hun var 12. Siden da, har hun aldrig for alvor overvejet andre baner i livet end sangerens. Til oktober har hun sin rolledebut på Operaen i et af operalitteraturens mest krævende partier: titelrollen i Alban Bergs ’Lulu’.	Operaen på Holmen en søndag eftermiddag. Der er matiné på scenen. ’Carmen’ spiller. Første akt er slut, og en lind strøm af sangere i kostymer bevæger sig hen ad de lange gange, der i flere åbne etager – tænk fængselsgange – fører til garderober og kantine. Det er lettere surrealistisk at se alle cigaretpigerne og sigøjnerbørnene stille sig kø til dagens ret. Sine Bundgaard alias den fromme Micaëla – Don Josés trofaste men forsmåede forlovede ... Læs mere »
	Som godt som virkeligheden – eller bedre God lyd, hvad vil det sige? I pladeindustriens spæde år måtte man nøjes med elendig lyd - som man alligevel var fascineret af. Optageteknik og redigering kunne senere give os store, æstetiske oplevelser. Men i dag går udviklingen nærmest den modsatte vej.	Nogle slogans forandrer sig aldrig. »Forbedret kvalitet!« og »Nu endnu bedre!« er et par af dem, og takket være menneskets snilde har de ofte svaret til virkeligheden. Man ER vitterlig blevet bedre til mange ting gennem tiden. Fx til at optage lyd. Den lydkvalitet, der var chokerende god i 1895, er latterlig og rædselsfuld at lytte til i dag. Stereo var i 1960’erne et kvantespring i forhold til mono, og mange ... Læs mere »
	Tabte horisonter I den seneste re tid har dagspressen skrevet om fremtiden for klassisk musik i dansk radio. Hvad skulle man gøre med P2-musikken, og hvordan skulle man formidle klassisk musik. Indtil for otte år siden var P2’s kanalchef musikfagligt uddannet, siden har skiftende generalister styret kanalindholdet i en mere populistisk retning.	I ’Vældige ting’ fortæller historikeren Søren Mørch om nogle af de begivenheder og opfindelser fra de seneste 200 år, der fik verden til at forandre sig fra den gamle til den moderne. Det er en fantastisk bog, som på begavet og illusionsløs vis blotlægger udviklingens ubarmhjertige fremmarch, ofte med indblik i overraskende sammenhænge ... Læs mere »
	Symfoniske eksperimenter for åben skærm Som ny huskomponist for DR SymfoniOrkestret ser Søren Nils Eichberg frem til tre års eksperimenter i symfonisk storformat. Men ingen eksperimenter må gå ud over musikkens evne til at tale til lytteren. »Mange komponister er for fokuserede på at skabe noget nyt-nyt-nyt og har glemt at kommunikere«, mener Søren Nils Eichberg	Søren Nils Eichberg veksler mellem ydmyghed og selvsikkerhed. At blive huskomponist for DR SymfoniOrkestret betegner han som »helt vildt«, og han har nerver på her op til uropførelsen af sin klaverkoncert. Men samtidig er han en mand med komponist-selvtilliden helt i orden. Han kender kvalitet, når han hører det. Han orker ikke musik, der ikke kommunikerer. Han stoler på sin fornemmelse, lytter til den musik der dukker op i hans hoved ... Læs mere »

Læs i KLASSISK / nr. 17 / maj - august 10

	Bobler og syder af vitalitet Cecilia Bartoli modtager den 16. juni Léonie Sonnings musikpris. Hun synger i få operaproduktioner, men sælger cd’er i millionvis. En gudsbenådet musiker, der har taget PR-skeen i egen hånd og ikke lader sig begrænse af, at hovedrollerne i standardrepertoiret ikke er skabt til hendes stemme	I en tid, hvor man plastrer tv-sendefladerne til med håbefulde, men aldeles ubehjælpsomme amatører, er det en slags trøst at tænke på, at også dette års modtager af Léonie Sonnings Musikpris for 26 år siden deltog i en ... Læs mere »
	Musik fra undergrunden Tre komponister debuterer. De føler sig fremmedgjorte i en traditionel koncertsal og spiller hellere for 50 mennesker på Nørrebro. De retter en skarp kritik af ledelsen af de danske symfoniorkestre. De er bange for, at orkestermusikken uddør, hvis der ikke gøres mere for at komme i dialog med yngre komponister	Når debutkoncerterne i maj er overstået, tager de afsted. Nicolai Worsaae Rasmussen til Paris på et legat fra Sonnings Musikfond. Rune Glerup også til Paris, han skal studere ved elektronmusikcentret IRCAM. Og Christian Winther Christensen tager til Berlin. De skal ned til Europa ... Læs mere »
	At sige ja til solisten i maven Vejen til solistkarrieren var fuld af omveje for pianisten Marianna Shirinyan. I lang tid så hun sig som en holdspiller: kammermusiker og akkompagnatør, ikke som ”hende i front”. Men Marianna kunne ikke løbe fra sit store talent, der sidste år indbragte hende de danske musikanmelderes kunstnerpris	Hun er pianist, en af Danmarks nyeste. Og bedste. I en alder af 31 hører hun ikke til de helt unge og ganske ferske, men har et fornuftigt langt musikerliv bag sig. I København, i Esbjerg, i Lübeck, Hamburg og Yerevan, hovedstaden i Armenien – og hendes fødested. Når hun sætter sig foran Steinway’et i DR Koncerthuset og slår an til ... Læs mere »
	Fra drømmenes dyb Erich Wolfgang Korngold er måske bedst kendt i dag som filmkomponist, men som knap 20-årig skabte han operaen ’Die tote Stadt, der på fuldkommen forunderlig vis forløser en verden mellem drøm og virkelighed – mellem liv og død. I august får 'Die tote Stadt' danmarkspremiere 90 år efter værkets uropførelse	»Komponieren – nicht baden!«. Råbet nåede fra faderens vindue helt ned til søen, hvor den lille Erich stod og dyppede tæerne i det indbydende vand. Lige indtil faderens råb. Han skulle komponere – ikke bade. Erich med mellemnavnet Wolfgang var vidunderbarn, og det blev han ... Læs mere »
	Tiger på spring eller drage i skjul? Det 21. århundrede er blevet kaldt Kinas århundrede, og verdens mest folkerige lands stigende betydning mærkes i øjeblikket da også overalt. Også inden for den klassiske musik, hvis fremtid, mange kommentatorer peger på, er kinesisk. Men hvor langt er ”Riget i Midten” egentlig kommet i jagten på denne musik?	»En symfoni skal være som verden – den skal favne alt«. Mahler var tidligt ude, da han tilbage i 1907 modsagde Sibelius i en berømt ordveksling, de havde om symfoniens væsen. Men han fik ret, for symfonier og klassisk partiturmusik er i dag ikke længere kun vestlige foreteelser, men fænomener der omslynger hele jorden ... Læs mere »

Læs i KLASSISK / nr. 16 / februar - april 10

	Stok eller bue? Fra violinvirtuos til dirigent. Det er ikke nødvendigvis lykken at være en af verdens mest berømte violinister. Men hvordan kommer man videre med sin karriere, når man allerede er på toppen? Maxim Vengerov, Nikolaj Znaider og Andrew Manze har alle prøvet at skifte violinbuen ud med en dirigentstok – med forskellig grad af succes	Maxim Vengerov var vidunderbarn på violin. Han begyndte at optræde, da han var fem år. Som 10-årig vandt han den første af en hel stribe konkurrencer og som 15-årig havde ... Læs mere »
	»Stravinskij var rock’n’roll« For at kunne spille filmrollen som en af komponistgiganterne i det 20. århundrede måtte Mads Mikkelsen tilbage på skolebænken. På skemaet var russisk og fransk, klaverspil og at dirigere. Han kunne ingen af delene i forvejen, men smøgede ærmerne op for at blive ét med sin karakter: Igor Stravinskij	En fransk film om det lidenskabelige møde mellem en modeskaber og en klassisk komponist er måske ikke det første, man ville gætte på, at Mads Mikkelsen ville vælge efter sit internationale gennembrud som Bond-skurk i ... Læs mere »
	Dengang Mozart blev voksen Med den overraskende alvorlige opera ’Idomeneo’ væltede Mozart med ét tidens dramatiske barrierer og gav tilmed pokker i sin fars mange gode råd. I tilgift fik den unge komponist et af sine største ønsker opfyldt: sit operagennembrud, der i lang tid blev bortdømt som et museumsstykke	’Idomeneo’ er Mozarts bro mellem fortiden og fremtiden. Reminiscenser af de billedskabende instrumentale modstemmer i J.S. Bachs passioner høres samtidig med drøn af Verdis fanfarer og storme. Den stærke sammenhængskraft i ’Idomeneo’ giver desuden en forsmag på den retning ... Læs mere »
	Bastarden Pergolesi Han kunne være blevet glemt, som så mange af hans dygtige kolleger blev glemt. Når han alligevel bliver husket, skyldes det et par kompositioner, der – lad os indrømme det – ved en række tilfældigheder var med til at ændre den musikalske smag et stykke inde i 1700-tallet	Pergolesi nåede jo en hel del, men han var kun lige fyldt 25, da han viste tegn på alvorlig sygdom, sandsynligvis tuberkulose. Det forhindrede ham ikke i at spille orgel i hofkapellet, samt skrive et par komiske operaer og en bryllupskantate. Men i 1736 trak han sig tilbage til et ... Læs mere »

Læs i KLASSISK / nr. 15 / november 09 - januar 10

	»SER DE BLÅT, NÅR VI SER RØDT?« DR SymfoniOrkestrets Thomas Dausgaard fortæller om at undgå, at rutinen tager over, når man dirigerer kendte værker, om DR-ledelsens nedskæringer af orkestrets koncertturnéer og om DR Koncertsalens akustik	Thomas Dausgaards arena er det lillebitte podium, han stiger op på til DR SymfoniOrkestrets Torsdagskoncerter og Metrokoncerter. Hvor velsmurt han end kan blive – og det kan han – i andre sammenhænge, så er det på denne lillebitte slagmark, at han er konge. Over musikken, over sig selv. Han har lært sig også at være et politisk dyr efter ... Læs mere »
	MED BRÜNNHILDE I SKOVEN Iréne Theorin har i løbet af de seneste år udviklet sig til en af Skandinaviens førende Wagner-sangere – noget som har bragt hende til både The Met, Bayreuth og Covent Garden	Da Iréne Theorin kom til New York, endte det med, at hun sang ’Valkyrien’ ikke bare én, men to gange og dertil en ’Siegfried’ – et parti, hun egentlig først skulle have sunget på operaen i Washington nogle uger senere. Og samtidig startede hun prøverne på ’Siegfried’ i Washington … Læs mere »
	EFTERKLANGEN DER BLEV VÆK DR Koncertsalens akustik er stadig langt fra den lovede verdensklasse, mener lydeksperten Jan Juhler. Efterklangen er alt for kort. Der kan rettes op det, men det kræver et stort og bekosteligt justeringsarbejde	Er det ikke lige meget med de der efterklangstider – betyder det virkeligt så meget med disse ganske små tidsforskelle? Ja, det gør det – og det er sagens absolutte kerne: Det er først og fremmest efterklangen, der former og beriger lyden i en koncertsal, og forskellen på 1,6 og 2,4 sekunders efterklangstid er to absolut forskellige oplevelsesverdener ... Læs mere »
	'TANNHÄUSER' – WAGNERS PROBLEMBARN Med 'Tannhäuser' tog Wagner de første skridt hen imod sin altomstyrtende 'Ring'. Man havde aldrig hørt noget lignende. Men også for sig selv kæmpede Wagner med at finde nøglen til operaen om den splittede trubadur	Wagners hjemmestrikkede historie har gennem tiden måttet lægge ryg til lidt af hvert. Med sit særlige sammenkog af legender og mytologi har den indfanget mange, men er fra start også blevet affærdiget som snerpet, unuanceret og farveløs. Ved første øjekast gør historien da heller ikke meget væsen af sig. Dér ligner den blot en fortælling ... Læs mere »
	SKØNÅNDEN SCHIFF András Schiff er i manges øjne ”den bedste”. En ubestikkelig sjæl, der dyrker de største klassikere og de gammeldags manerer. Vi tegner et portræt af Schiff, der snart kommer til Danmark igen for at spille Bach	Har András Schiff ikke altid været omkring de 55? I så fald har han endelig ramt sin naturlige alder. Og den passer fint til måden, han dyrker de umoderne idealer: Koncentration, fordybelse, elegance, værdighed, ro, forfinelse, åndfuldhed. Den gamle verden er en del af András Schiffs private bagage. Hans forældre var ungarske jøder, der ved rene ... Læs mere »

Læs i KLASSISK / nr. 14 / september - oktober 09

	»Vi er en grådig forsamling« Supernovaen i den klassiske musikindustri, Anna Netrebko, fortæller om livet som sanger i den internationale stjerneliga	Klapsalverne brager løs i Festspilhuset i Baden-Baden. Sommerfestspillene er i gang i den sydtyske kasinoby; Mariinskij Teatret fra Sankt Petersborg er på besøg og har netop spillet Tjajkovskijs sidste opera ’Jolante’ for et udsolgt hus. Publikum rejser sig op, råber og tramper i gulvet og larmen er øredøvende. På scenen i den enorme festspilsal står tidens ubestridt mest omtalte operastjerne, Anna Netrebko ... Læs mere »
	Med feminin styrke En førstepris i P2's Kammermusikkonkurrence er lig med bedre vind i karrieresejlene. KLASSISK mødte dette års prisvinder Trio Ismena, der ikke er bleg for at udnytte deres yppige fortrin i musikkens navn	Deres blikke er seriøse, deres bevægelser kontrollerede. Rummet sitrer af dyb koncentration, de tre piger fokuserer på deres instrumenter og løfter kun sjældent blikket fra noderne. Klaveret og celloen lægger ud, snart efterfulgt af violinens lysere toner. Det er dramatisk og smukt – og alligevel helt tilbagelænet og prøve-agtigt. Metronomens gentagne ... Læs mere »
	Det sårbare instrument Højt at flyve – dybt at falde. Operahistorien har mange eksempler på sangere, der ikke behandler deres stemmer varsomt nok	Den mexicanske tenor Rolando Villazón sang sig for alvor helt frem i det internationale operapublikums bevidsthed i 2005 med sin debut ved Salzburg Festspillene, hvor han sang Alfredo over for Anna Netrebkos Violetta i ’La Traviata’. I april i år aflyste 37-årige Villazón alle sine engagementer et år frem. Deriblandt en udsolgt koncert i Tivoli i ... Læs mere »
	Den ordløse fortæller For fem år siden var udfordringen at lære sine egne toner til perfektion. Nu lærer cellisten Andreas Brantelid sig også orkesterstemmerne, og næste skridt er partituranalysen. Den 19. september modtager Andreas Brantelid som den første klassiske musiker Kronprinsparrets Kulturpris	Andreas Brantelid er nys hjemkommet fra Kuhmo-festivalen i Finland, da KLASSISK møder ham på den hjemadresse på Østerbro i København, han deler med forældrene. Han har underetagen af byggeforeningshuset, men samtalen er forlagt til forældrenes 1. sal. Af oprydningsrelaterede grunde. Kuhmo har været en givende oplevelse, kan man tydeligt mærke ... Læs mere »

Læs i KLASSISK / nr. 13 / maj - august 09

	Når intet er givet på forhånd Inviolata - kammermusikkens nye ansigt. De var det skæve indslag ved P2s Kammermusikkonkurrence 2009. Det viste sig, at Inviolata er lig med både fornyelse og vitalt duospil	Det er en flad, fredag formiddag, på 4. sal i konservatoriets nye hjem, det gamle Radiohus på Rosenørns Alle i København. Lokalet er ikke stort, væggene er bare, og små spydmærker i det grå linoleumsgulv fortæller ... Læs mere »
	Alle veje fører til ’La Traviata’ ... Operakrise i Berlin: Byens tre operahuse mangler både penge, tilskuere og visioner, og Daniel Barenboim kritiseres for at forsømme sin ledelse af Staatsoper	Den 16. februar dannede kulturhuset Radialsystem ved Berlins Ostbahnhof rammerne for en ophedet podiumsdiskussion. Lokale kulturpolitikere og teaterfolk fra ind- og udland var samlet for at diskutere fremtiden for byens tre operahuse, Staatsoper Unter den Linden og Komische Oper i øst og Deutsche Oper Berlin ... Læs mere »
	Sangerprinsesse med sølvstemme Danielle de Niese er et musikalsk energibundt uden lige og smuk, charmerende og meget bevidst om, hvad hun vil og ikke mindst: hvad hun kan. Til august kommer hun og synger Mozart i Koncertsalen i Tivoli	I det virkelige liv er Danielle de Niese fuldstændig, som man ser hende på scenen: en solstråle. Og hendes historie er derefter. Hun blev opdaget som teenager, havde sin første professionelle debut på en operascene som 15-årig, sang på Metropolitan Operaen som 19-årig og har hér, 10 år efter, opnået en enestående status som stjernesanger ... Læs mere »
	Mozarts øre Teorier om Mozarts død findes der mange af. Hans højre øre har sin egen medicinske betegnelse på grund af en anormalitet, som kan have været en årsag til hans død	Der har til alle tider været en næsten hysterisk interesse for at se eller, endnu bedre, eje noget, der har tilhørt et erklæret og indiskutabelt geni. Einsteins hjerne … Napoleons penis … Beethovens dødsmaske og til nød hans blækhus eller den pen, der havde både skrevet og streget ud. Allerede i levende live måtte Franz Liszt jævnligt ... Læs mere »
	»Vi var fanatikere som præster og martyrer, parate til at dræbe vores modstandere ...« 'Tristan og Isolde'. Den første Tristan-tenor døde af sine anstrengelser. Wagners sagnomspundne opera opslider de udøvende, men hensætter publikum i ekstase	En af de allermest spændende datoer i musikhistorien var den 10. juni 1865. Den dag uropførtes Richard Wagners ’Tristan og Isolde’ på hofoperaen i München. Årelange anstrengelser var gået forud for premieren, der blev overværet af Wagners velynder, kong Ludwig II af Bayern, og en række af det europæiske kulturlivs førende navne. Forestillingen var en succes, og ... Læs mere »
	Da Puccini red mod vest For 100 år siden var Puccini ved at være færdig med sin opera ’Pigen fra Vesten’. I Danmark har italienerens westerndrama slet ikke været opført. Det sker først i år – fór Puccini fuldstændig vild i vesten?	En spaghettiwestern er ikke ligefrem det første, man tænker på i forbindelse med det 20. århundredes berømteste og mest succesfulde italienske operakomponist, Giacomo Puccini. Fartglad, storryger og uforbederlig skørtejæger var italieneren, der sidste år ville være fyldt 150 år. Det ved de ... Læs mere »

Læs i KLASSISK / nr. 12 / februar - april 09

	Koncertsal eller lydstudie? Forventningerne til den nu færdigbyggede koncertsal i DRs Koncerthus er naturligvis tårnhøje. Men akustikken i en professionel koncertsal er ikke noget, der bare lige bliver færdigt, mener KLASSISKs anmelder, der savner mere efterklang	Jeg har lovet at anmelde akustikken i Studie 1, den store sal i DRs nye Koncerthus. Det synes jeg, er en svær opgave. For hvordan kan man overhovedet komme af sted med at have nogen selvstændig mening om dette højtbesungne rum ... Læs mere »
	En komponist banker på Selvfølgelig har det været en bitter fornemmelse for en grundlæggende tonalt orienteret komponist som Bo Holten at måtte stå udenfor og kigge over i modernismens nysselige prydhave af politisk korrekt oprør, men han er altid kommet stærkt igen. Og til marts har han premiere på helaftensoperaen ’Livlægens besøg’ på Det Kgl.	Mødes? Ka’ vi mødes? Ska’ vi mødes? Alt stresser i december, tiden er svær at finde. I november, da vi faktisk mødtes, og hvor julen ikke var gået op for os ... Læs mere »
	Dommedag udskudt endnu en gang Den første Torsdagskoncert i DRs nye Koncertsal den 29. januar åbnes med uropførelsen af Per Nørgårds 7. symfoni. Fløjtenisten Toke Lund Christiansen var med under indspilningen af den nye symfoni, som foregik sidste sommer under stort hemmelighedskræmmeri	Man skulle have været en flue på teatervæggen den 29. oktober 1789 – i Prag altså og til uropførelsen af ’Don Giovanni’ – eller sidde i lysekronen i Odd Fellow Palæet den 28. februar 1912 til førsteopførelsen af Carl Nielsens ’Espansiva’ ... Læs mere »
	Europas musikgeneral Beethoven er og bliver gud for pianisten Daniel Barenboim, der dirigerer operatropperne på både Berlins Staatsoper og La Scala, og som gerne revser Israel for landets fremfærd i Mellemøsten. Til april modtager han Léonie Sonnings Musikpris 2009	Han insisterer på, at de skal op af orkestergraven, når operaen er slut. Hele operaorkestret. Sangerne og koret får lov at modtage publikums hyldest fra scenen, så hvorfor ikke musikerne? Den slags er typisk for dirigenten Daniel Barenboim ... Læs mere »
	Under den blanke overflade Meget rammende kaldte Schumann ham for ’det 19. århundredes Mozart’. Ligesom østrigeren blev Felix Mendelssohn Bartholdy allerede fra barnsben set som et vidunder. Han efterlod sig en musik uden tvivl og lidelse, men fuld af drømme og håb. I 2009 ville Mendelssohn være fyldt 200 år	I sit korte liv lyste Felix Mendelssohn Bartholdy op som en ægte superstjerne og overstrålede alle med en tonekunst, hvis elegante og klare skær kunne tryllebinde det meste af Europa ... Læs mere »
Se flere artikler i KLASSISK arkiv »

KLASSISK ApS · Postboks 2517 · 2100 København Ø · Tlf.: +45 29 90 95 71 · E-mail: info@klassisk.org

»Det afgørende er at studere partituret«

Ingen anden vej end sangen

Som godt som virkeligheden – eller bedre

Tabte horisonter

Symfoniske eksperimenter for åben skærm

Bobler og syder af vitalitet

Musik fra undergrunden

At sige ja til solisten i maven

Fra drømmenes dyb

Tiger på spring eller drage i skjul?

Stok eller bue?

»Stravinskij var rock’n’roll«

Dengang Mozart blev voksen

Bastarden Pergolesi

»SER DE BLÅT, NÅR VI SER RØDT?«

MED BRÜNNHILDE I SKOVEN

EFTERKLANGEN DER BLEV VÆK

'TANNHÄUSER' – WAGNERS PROBLEMBARN

SKØNÅNDEN SCHIFF

»Vi er en grådig forsamling«

Med feminin styrke

Det sårbare instrument

Den ordløse fortæller

Når intet er givet på forhånd

Alle veje fører til ’La Traviata’ ...

Sangerprinsesse med sølvstemme

Mozarts øre

»Vi var fanatikere som præster og martyrer, parate til at dræbe vores modstandere ...«

Da Puccini red mod vest

Koncertsal eller lydstudie?

En komponist banker på

Dommedag udskudt endnu en gang

Europas musikgeneral

Under den blanke overflade