|
« Tilbage til festivaloversigt
Klassisk Sensommer
22. juli - 26. august
Søbygaard, Ærø
Herregården Søbygaard blev opført omkring år 1580, da Hertug Hans den yngre skulle bruge et lille jagtslot på Ærø. Borganlægget omkring herregården er endnu ældre, daterende fra 1100-tallet. I de seneste 10 år har Søbygaards avlsbygning været anvendt i forbindelse med koncertrækken Klassisk Sensommer. Musikere: Trio Aristos (foto), Anne Øland, Serguei Azizian, Henrik Brendstrup, Rikke Sandberg m.fl.
Læs mere om festivalen på www.arremus.dk
Et par ord fra festivalen
Bjarne Jes Hansen, Klassisk Sensommer
Ærø er en ø i det fynske øhav. Her skal der nu for 10. sæson afholdes klassiske sommerkoncerter på det gamle hertugsæde Søbygaard, der er under kraftig renovering og bl.a har fået en koncertsal skabt helt i træ. Det har foræret den tidligere lade en akustik, der har vist sig særdeles velegnet til kammermusik. Musikerne har base i sangskriveren Bjarne Jes Hansens Gamle Bageri i Bregninge. Her tages hånd om hver enkelt, oplades og aflades. Ingen kan komme fra øen efter klokken 21 om aftenen, så man kan lige så godt slappe af før og efter og glemme alt andet end musikken.
Og det gør man da også. Hansen kan f.x. berette om violinisten, der var taget til øen i brune sandaler. Iført sit sorte koncertsæt om aftenen, kom han i tanke om at det vist ikke rigtig matchede fodtøjet. De elegante lå i Brønshøj. Han måtte låne Hansens fodformede, to numre for små, men dog sorte sko. De ekkoer endnu i Hansens ører på vej mod scenen, de Ecco-sko, og han husker, at han havde svært ved at holde øjnene fra violinistens fødder og smilene fra læberne under largoen i Bachs f-mol sonate. Tåkrummende var det ikke for publikum men nok for koncertmesteren. Der var også den kendte oboist, der havde glemt sin elskede hovedpude derhjemme. Han kunne umuligt falde i søvn uden puden og overvejede vist seriøst at tage en taxaflyver til Tåsinge og derfra hjem med det offentlige efter koncerten for at lande i harmoni. Det lykkedes dog efter nogen research at få dunene sendt ekspres med et par venligtsindede naboer, der tilfældigvis skulle på ferie på Ærø samme dag. Oboisten smilede rørt, da puden var sikkert i havn og kvitterede om aftenen for den samlede indsats ved at spille Mozart´s Obokvartet som en drøm.
Så var der den berømte norske basbaryton, der havde nyindstuderede Petrarca Sonetter på programmet. De sad ikke rigtig fast endnu. ”Om man ikke kunne dele teksterne rundt, så alle, inklusive sangeren, kunne læse de smukke ord, mens musikken spillede?” Selvfølgelig! Ingen forventer vel at sangerne altid kan alle ord og noder udenad? En fyldt sal, inklusive Hansen…. og muligvis landbetjenten, sad om aftenen forventningsfuldt ved koncertstart, hvor musikere kommer ind bagfra i salen og går frem blandt publikum. Pludselig åndes Hansen i nakken. Det er sangeren, der bøjer sit imponerende korpus indover ham og hvisker ham i øret: Mine briller ligger i bageriet. Du må hente dem! Hansen strøg af sted og nåede tilbage på rekordtid, lige før Wagners ”Die Frist ist um” var omme og freden sænkede sig i Liszt´s og Petrarca´s ”Pace non trovo”. Sangeren fik sine briller til Liszt…. og Hansen fik applaus fra et publikum, der forstår at værdsætte en rask indsats for kunsten. Det er ikke kun Holländer, der må være flyvende. Godt, at landbetjenten ikke var på landevejen mellem Bregninge og Søbygaard den onsdag aften.
Ja og så var der lige den om musikerparret, der havde glemt at tvillingerne skulle passes under koncerten, og en akut-barnepige derfor måtte skaffes til veje i ekspresfart. Eller den om sopranen, der var ved at komme for sent til færgen og risikerede at dukke op til sin egen koncert 10 minutter efter pausen, hvis ikke kaptajnen accepterede at vente 5 minutter for kunstens skyld. Han gjorde det. For slet ikke at tale om mekanikeren, der måtte rydde sin kalender, for at en gammel Mercedes med olieudslip kunne komme fra øen tids nok til at transportere musikerne til et andet job i Hamborg. De nåede det. Eller den om en manglende stortromme til et enkelt ”Kurtag-slag”. Det kom.
Eller den om pianisterne, der sør´me da havde regnet med at Ærø havde nodevendere nok at tage af. Det er der også, hvis han ellers er hjemme! Men sådan er der så meget, der sætter kulør og humør på tilværelsen på en musikalsk ø, når ”kreativt reflekterende” mennesker mødes og sød musik opstår og ingen kan komme ”af øen” i en fart. ”Det er herligt at være koncertarrangør”.
|
Foto: PR
