« Tilbage til festivaloversigt

Sensommerkoncerter på Johannes Larsen Museet

30. august - 20. september
Johannes Larsen Museet, Kerteminde

Siden 1990 har denne minifestival fundet sted efter samme koncept hvert år fire søndag eftermiddage i september. Gammel og ny kompositionsmusik er blevet opført i museets smukke rammer af nogle af Danmarks førende musikere og ensembler.
I år finder første Sensommerkoncert sted på kanten til september, hvor Trio Wien med den danske cellist og medlem af Wiener Filharmonikerne, Jørgen Fog, der sammen med Wiener Filharmonikernes fremragende solofløjtist Walter Auer og pianisten Yoko Fog spiller musik for fløjte, cello og klaver af Mendelssohn og Haydn. Trio con Brio, gæster også museet. Med sig har de komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgreen, der ved koncerten vil fortælle om sit musikstykke ’Moments Musicaux’, der er skrevet til trioen. Desuden kommer ensemblet Kopenhagen Kabarett, med sangerinden Helene Gjerris (foto) i front, til Kerteminde, hvor de vil opføre musik af bl.a. Kurt Weill.

Læs mere om festivalen på www.kertemindemuseer.dk

 

Foto: PR

KLASSISK ApS · Postboks 2517 · 2100 København Ø · Tlf.: +45 29 90 95 71 · E-mail: info@klassisk.org