|
« Tilbage til festivaloversigt
Copenhagen Summer Festival
26. juli - 6. august
Charlottenborg Festsal, København
Copenhagen Summer Festival adskiller sig fra det store tilbud af danske festivaler ved at være den eneste der afholdes i en storby. De øvrige finder sted i idylliske omgivelser, langt fra byens støj og høje puls, og mange af dem kræver derfor også, at man har bil til rådighed. Den københavnske festival har dog andre attraktive sider. Den er prisværdig i sit fokus på »højt profilerede kunstnere side om side med morgendagens stjerner«, så også yngre musikere får chancen for at opnå den altafgørende koncerterfaring, der gør, at vi senere kan nyde et stort udvalg af ensembler og solister. Således kunne man i 2002 opleve Den Unge Danske Strygekvartet, der dengang var et teenage-ensemble, og året efter en kun 15 år gammel Andreas Brantelid. En anden kvalitet ved CPH Summer Festival er beliggenheden på Kgs. Nytorv, hvor det er skønt at valfarte til i sommermånederne med masser af leben. Og så er festivalens 12 fyraftenskoncerter kl. 16.30 over 12 dage i træk af et overskueligt omfang og måske mere festivalagtigt end de fleste beslægtede klassiske
|