ANTIDIVA

»Wagner er ikke noget, man kan tvinge sig til. Det skal komme til en«, siger vor tids nye store Wagnersopran, Nina Stemme. Den svenske sanger er inspireret af ældre Wagnerfortolkere, men lytter især til sin egen indre stemme, når hun skaber sine lyriske Wagnerportrætter.

Hun er i dén grad nede på jorden, selv om stemmen uomtvisteligt er skabt til det store dramatiske operaudtryk. Operascener verden over har set et nyt stort lys i den svenske sopran, og alle, fra The Met til Bayreuth og Wiener Staatsoper, alle kappes de om at få hende til at synge hovedroller i Wagneroperaer som ’Tristan og Isolde’ og ’Valkyrien’. På et tidspunkt hvor den høje, korthårede kunstner fra Stockholm endnu er i begyndelsen af fyrrerne, har hun lagt den ganske operaverden for sine fødder. Verdens betydeligste operatidsskrift, det tyske Opernwelt, har kåret hende som årets operasanger foran vor tids absolutte superdiva, italienske Cecilia Bartoli. Er man endnu ikke fortrolig med navnet, er det på tide at skrive det bag øret. Navnet er Nina Stemme. Og trods al den stjernestatus, hun i de seneste år har vundet ude i verden, viser den svenske sopran sig at være yderst behageligt selskab over en stille og rolig kop cappuccino, serveret en formiddag i loungen på Hotel d’Angleterre. Ja faktisk er hun alt andet end stjernenykket og hovskisnovski, denne jordbundne og udpræget skandinaviske diva.
Menneskelige heltinder med en overraskende lyrisk intensitet har hun vist, at hun kan forme på scenen og, for nylig, også på en usædvanligt stjernespækket ’Tristan’-cd med Placido Domingo i det mandlige titelparti som helten Tristan. Mange sangere med så bemærkelsesværdige evner er også bemærkelsesværdigt selvbevidste, men Nina Stemme har skabt opmærksomhed om sig selv nærmest på trods af en lidt reserveret fremtoning. ”En antidiva” har den tyske avis Die Welt ligefrem kaldt hende. Og et eller andet sted rammer udtrykket i plet. For Nina Stemme er alt andet end en skandaleombrust, ilter Maria Callas. Nogen fremadbrusende Birgit Nilsson er hun heller ikke, for nu at blive i den tunge Wagnerklasse, der i særlig grad er Stemmes. Men sammenligningen med den anden store svenske Wagnersopran, der døde i januar i år, 87 år gammel, er en, Nina Stemme af indlysende årsager ustandselig får stukket i næsen.

(Læs hele artiklen i første nummer af klassisk.)

Tekst: Thomas Michelsen; foto: Camilla Schiøler