A  A
Læs i klassisk nr. 15
Til (E-mail, adskil flere med komma):

Fra (E-mail):

Besked:


EFTERKLANGEN DER BLEV VÆK

DR Koncertsalens akustik er stadig langt fra den lovede verdensklasse, mener lydeksperten Jan Juhler. Efterklangen er alt for kort. Der kan rettes op det, men det kræver et stort og bekosteligt justeringsarbejde

Er det ikke lige meget med de der efterklangstider – betyder det virkeligt så meget med disse ganske små tidsforskelle?
Ja, det gør det – og det er sagens absolutte kerne: Det er først og fremmest efterklangen, der former og beriger lyden i en koncertsal, og forskellen på 1,6 og 2,4 sekunders efterklangstid er to absolut forskellige oplevelsesverdener. En god koncertsal er en sal, hvor musikken klinger efter nogle bestemte normer – og klassisk musik er ganske enkelt komponeret med en klart defineret efterklangstid i ørerne!
Overalt i verden er akustikere enige om, at man i en sal med 1.800 tilhørere skal op på mindst 2,0 - 2,3 sekunders efterklangstid for at opleve en stor, herlig og luftig klang af et symfoniorkester. Først her klinger det med en befriende rumlighed, så det risler ned ad ryggen, og hvor man fornemmer, at orkestret får kraft og lyst til ’at spille igennem’. Man skal ikke opleve 60 enkelte, fokuserede orkesterstemmer, men derimod en samlet klang – en ’symfoni’ af et helt orkester. Berliner Filharmoniens store sal har en ideel efterklangstid på 2,4 sekunder.

Men musikerne er jo helt vilde med DR Koncertsalen, og de har jo både den fornødne musikerfaring og de gode ører. Ja, der er ingen tvivl om, at man hører sine musikerkolleger perfekt i en lidt dæmpet sal. Men er salens akustik skabt for at gøre musikerne glade eller for at gøre publikum glade? Og ville alle ikke blive tilfredse i en mere klangfuld sal? En anden medvirkende årsag til musikernes begejstring kunne være, at denne medarbejdergruppe har været meget medbestemmende for valget af en vineyard-opbygget koncertsal og må derved betragtes som part i sagen. Men hvis DR SymfoniOrkestrets musikere kan få overbevist deres internationale kolleger om, at de sidder i verdens bedste koncertsal med en efterklangstid på 1,6 sekund – så pøj-pøj med det!

(Læs hele artiklen i KLASSISK nr. 15)

Tekst: Jan Juhler; foto: Agnete Schlichtkrull

 
AKTUELLE ARTIKLER

Interview: Nicola Benedetti
Benedetti & den lundefulde Stradivarius

KLASSISK har mødt den unge fremstormende skotske violinist Nicola Benedetti, der har et overmåde usentimentalt forhold til den ædle gamle Stradivarius, hun spiller på. I slutningen af november kan hun opleves i København.


LÆS MERE »

Komponisternes mand

Igor Levit har noget at have sine stålsatte meninger om musik i. Sjældent møder man en så moden og reflekteret ung musiker. Han cd-debuterede med noget af klaverlitteraturens mest udfordrende repertoire, men kvitterede for nomineringen til en P2 Pris ved at spille bagatellen ‘Für Elise’.


LÆS MERE »
FLERE ARTIKLER

LEIF SEGERSTAM – FINSK, UDEN MÅDEHOLD

Radiosymfoniorketrets tidligere chefdirigent beskæftiger sig ikke med musik før Beethovens Femte, og han sværger til den store romantiske orkesterklang. Toke Lund Christiansen tegner et portræt af den karismatiske dirigent, der til oktober møder sit gamle orkester.


LÆS MERE »

Portræt: Benjamin Britten
UNDER DEN CHARMERENDE OVERFLADE

Engelsk musik var i flere hundrede år ikke noget at skrive hjem om. Men så kom BENJAMIN BRITTEN. En af det 20. århundredes største operakomponister, og næsten ligeså prominent i koncertsalen. Ophavsmand til nogle af de smukkest klingende, men også mest foruroligende værker.


LÆS MERE »
KLASSISK ApS · Postboks 2517 · 2100 København Ø · Tlf.: +45 29 90 95 71 · E-mail: info@klassisk.org