EFTERKLANGEN DER BLEV VÆK | Magasinet KLASSISK
Læs i klassisk nr. 15
EFTERKLANGEN DER BLEV VÆK | Magasinet KLASSISK

EFTERKLANGEN DER BLEV VÆK

DR Koncertsalens akustik er stadig langt fra den lovede verdensklasse, mener lydeksperten Jan Juhler. Efterklangen er alt for kort. Der kan rettes op det, men det kræver et stort og bekosteligt justeringsarbejde

Er det ikke lige meget med de der efterklangstider – betyder det virkeligt så meget med disse ganske små tidsforskelle?
Ja, det gør det – og det er sagens absolutte kerne: Det er først og fremmest efterklangen, der former og beriger lyden i en koncertsal, og forskellen på 1,6 og 2,4 sekunders efterklangstid er to absolut forskellige oplevelsesverdener. En god koncertsal er en sal, hvor musikken klinger efter nogle bestemte normer – og klassisk musik er ganske enkelt komponeret med en klart defineret efterklangstid i ørerne!
Overalt i verden er akustikere enige om, at man i en sal med 1.800 tilhørere skal op på mindst 2,0 - 2,3 sekunders efterklangstid for at opleve en stor, herlig og luftig klang af et symfoniorkester. Først her klinger det med en befriende rumlighed, så det risler ned ad ryggen, og hvor man fornemmer, at orkestret får kraft og lyst til ’at spille igennem’. Man skal ikke opleve 60 enkelte, fokuserede orkesterstemmer, men derimod en samlet klang – en ’symfoni’ af et helt orkester. Berliner Filharmoniens store sal har en ideel efterklangstid på 2,4 sekunder.

Men musikerne er jo helt vilde med DR Koncertsalen, og de har jo både den fornødne musikerfaring og de gode ører. Ja, der er ingen tvivl om, at man hører sine musikerkolleger perfekt i en lidt dæmpet sal. Men er salens akustik skabt for at gøre musikerne glade eller for at gøre publikum glade? Og ville alle ikke blive tilfredse i en mere klangfuld sal? En anden medvirkende årsag til musikernes begejstring kunne være, at denne medarbejdergruppe har været meget medbestemmende for valget af en vineyard-opbygget koncertsal og må derved betragtes som part i sagen. Men hvis DR SymfoniOrkestrets musikere kan få overbevist deres internationale kolleger om, at de sidder i verdens bedste koncertsal med en efterklangstid på 1,6 sekund – så pøj-pøj med det!

(Læs hele artiklen i KLASSISK nr. 15)

Tekst: Jan Juhler; foto: Agnete Schlichtkrull

 
AKTUELLE ARTIKLER
Interview: Bror Magnus Tødenes<br>I mesterlære som operasanger | Magasinet KLASSISK

Interview: Bror Magnus Tødenes
I mesterlære som operasanger

Bror Magnus Tødenes havde egentlig ikke sat næsen op efter en operakarriere, men talentet var så åbenlyst, at han nu har fået kontrakt med Wiener Staatsoper.


Interview: Alexandre Tharaud<br>Klaverjunkien, der solgte sit klaver og fandt sig selv | Magasinet KLASSISK

Interview: Alexandre Tharaud
Klaverjunkien, der solgte sit klaver og fandt sig selv

En pianist uden et klaver. Et klavernavn, der indimellem ikke føles rigtigt af manden, der bærer det, fordi det let bliver ædt op af alt det, der foregår udenom. Siger han selv.


FLERE ARTIKLER
Interview: Danielle de Niese<br>SANGERPRINSESSE MED SØLVSTEMME | Magasinet KLASSISK

Interview: Danielle de Niese
SANGERPRINSESSE MED SØLVSTEMME

Danielle de Niese er et musikalsk energibundt uden lige og smuk, charmerende og meget bevidst om, hvad hun vil og ikke mindst: hvad hun kan.

Portræt: Felix Mendelssohn Bartholdy<br>UNDER DEN BLANKE OVERFLADE | Magasinet KLASSISK

Portræt: Felix Mendelssohn Bartholdy
UNDER DEN BLANKE OVERFLADE

Meget rammende kaldte Schumann ham for ’det 19. århundredes Mozart’. Ligesom østrigeren blev Felix Mendelssohn Bartholdy allerede fra barnsben set som et vidunder. Han efterlod sig en musik uden tvivl og lidelse, men fuld af drømme og håb. I 2009 ville Mendelssohn være fyldt 200 år

KLASSISK ApS · Postboks 2517 · 2100 København Ø · Tlf.: +45 29 90 95 71 · E-mail: info@klassisk.org