Artikel

NATTERGALEN FIK IKKE LOV AT SYNGE VED HOFFET

At vinde London International String Quartet Competition er noget, der for alvor kan give en kvartet vind i karrieresejlene. KLASSISK var med på sidelinjen, da danske Nightingale String Quartet deltog i den engelske konkurrence.

Åh hvor længe, åh hvor længe? Sådan lyder spørgsmålet om nattergalen i sangskriveren Sebastians sang om H.C. Andersens eventyr om den lille sangfugl.
For en anden nattergal var svaret på spørgsmålet ikke det ønskede. Danske Nightingale String Quartet nåede ikke længere end den indledende runde, da de sidst i marts deltog i den prestigefyldte London International String Quartet Competition. Det var her, Den Danske Strygekvartet sidst tog sejren i konkurrencen, der kun finder sted hvert tredje år.
Adgangsbilletten var en liveindspilning på dvd, så dommerne var helt sikre på, at det også var kvartetten, der spillede. Bare det at være blandt ti udvalgte ud af 21 ansøgere var derfor en sejr.

»Vi har ikke snakket om vores forventninger, men om forhåbninger. Vi synes, det er fantastisk, at vi er udtaget til at komme med«, fortæller violinisten Gunvor Sihm, som er den ene fjerdedel af kvartetten. Resten af besætningen er Josefine Dalsgaard på violin, Marie Louise Broholt Jensen på bratsch samt Louisa Schwab på cello. Sidstnævnte er tilmed lige ved at gøre kvartetten til en kvintet. Ved den første koncert er der blot fem uger til hun er sat til at føde.

»Det har været vildt spændende at være med i en international konkurrence på dette niveau. Men det er også psykologisk hårdt«. Violinist Gunvor Sihm.

At gribe chancen
KLASSISK møder kvartetten, fem dage før konkurrencen starter. Her præsenterer de deres nye indspilning af Rued Langgaards strygekvartetter for den internationale presse ved en reception i London.
»Vi håber, vi kan få en god oplevelse. Man fokuserer i konkurrencer lidt for meget på de forkerte ting. Men vores forhåbninger er at holde fokus på musikken, på vort udtryk og på at spille frit, som når vi spiller til koncert. Man kan ikke vide, hvad dommerne ligger vægt på, og hvordan de andre kvartetter spiller«, reflekterer Gunvor Sihm.
Konkurrencen er den største, de har deltaget i, og det har været lidt af et pres at blive klar for de fire […]

Læs hele reportagen i KLASSISK nr. 25

TEKST: BJARNE NØRUM, LONDON

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE ARTIKLER