KOMPONIST I KRISE

KRISER kan ramme selv den bedste – også en komponist. Nogle finder en udvej. Andre kommer aldrig i gang igen. Men kan en kunstner virkelig opgive kunsten?

Set fra publikumspladserne er en komponist ikke som os andre. De har skabertalent. En nådegave, som adskiller dem fra os. Og sådan et særligt talent kan vel ikke bare forsvinde – eller fortrænges?
»Hvis talent er en medfødt energi, skal det vel have udløb på en eller anden måde«, spørger hovedpersonen i Murakamis roman ’Kafka på stranden’. Hans kloge ven svarer: »Man kan ikke forudsige, hvad talent fører til. Nogle gange forsvinder det bare. Andre gange løber det dybt nede under jordens overflade som en underjordisk kilde og løber steder hen, ingen aner noget om«.
Historien er fuld af den slags talent, der løb ukendte steder hen, blev forstyrret eller ødelagt af kriser. Og ofte har det været vanskeligt for komponisten at forklare sin forandrede situation for omverdenen. For vi forventer, at talentet skal have afløb.

KENDTE ”SIDSTE VÆRKER”

■ Arvo Pärt: ’Credo’
Et kort, men eksplosivt værk fra 1968, hvor Pärt både viser sin foragt for kommunismen, sin tro på Jesus – og at han selv er havnet i en blindgyde.

■ Tjajkovskij: Symfoni nr. 6
Kunsten som ubærligt åg. Tjajkovskij havde også i sin 4. og 5. Symfoni arbejdet med skæbnen som tema, og nu har den fanget ham alene i mørket. Tjajkovskij døde to uger efter uropførelsen – var det selvmord?

■ Rossini: ’Wilhelm Tell’
Operaens mester overgik sig selv som 38-årig - med sin 38. opera, Wilhelm Tell. Derefter trak han sig tilbage og levede endnu 38 år stort set uden at komponere.

■ Haydn: ’Årstiderne’
69 år gammel lod Haydn sig overtale til at gentage sin gigantsucces, oratoriet ’Skabelsen’. Musikken i ’Årstiderne’ blev vidunderlig, men presset gav den gamle mand voldsom præstationsangst og depressioner.