WAGNERS SIDSTE MESTERVÆRK
’Perceval’ og ’Parzival’ er ’Parsifal’s forfædre. I højmiddelalderen skrev Chretien de Troyes sin gode historie om Perceval og Wolfram von Eschenbach tog udfordringen op og sendte sin Parzival ud på en dannelsesrejse af eventyrlige oplevelser. ’Parsifal’, der spiller på Operaen i marts og i Malmö i april, kom til verden, fordi Wagner tidligt i sit liv læste middelalderens store forfattere.
|
|
Den ældste skriftlige kilde, vi har overleveret om gralsridderne og Parsifal og hans søn Lohengrin, er ’Perceval ou Le conte du Graal’ af Chretien de Troyes fra omkring 1190. Wolfram von Eschenbach nævner Chretien i indledningen af sin egen ’Parzival’, men understreger, at Chretien ikke havde fået rigtigt fat i historien, hvad han, Wolfram, derimod har. Fuldstændigt ligesom når
'PARSIFAL' LIVE
■ Wagners sidste musikdrama spiller i Operaen 22. marts - 13. maj i Keith Warners iscenesættelse. Medvirkende sangere er bl.a. Stig Fogh Andersen, Stephen Milling og John Lundgren.
■ I perioden 21. april - 20. maj er der også mulighed for at opleve Malmö Opera opføre 'Parsifal'. Dirigent: Leif Segerstam. Billetpriserne ligger på mellem 100 og 640 svenske kroner.
Wagner skoser Wolfram for ikke at have fattet særligt meget af noget af det, han skriver om, og også lige smider et par uforgribelige meninger ind om denne den tyske middelalders mest indflydelsesrige forfatter og hans samtid.
»Wolfram er et helt igennem umodent fænomen, hvilket under alle omstændigheder i det store og hele skyldes den barbariske tidsalder, han levede i, der fuldkommen konfus svævede mellem kristendommen og den nye udvikling af nationalstaterne«, skriver Wagner i et af sine breve til Mathilde Wesendonk.
Wagners egen cocktail af middelalderlige figurer, klodser af kristen liturgi, et stort skvæt Schopenhauer og det hele rørt op med en god slat Buddha kan oprigtigt talt også forekomne en smule konfust svævende fra tid til anden. For nu at sige det, som det er [...].
Læs hele artiklen i KLASSISK
TEKST: BENEDICTE CHRISTIANSEN
|
|
|
MAESTROFEBER I DR BYEN
Drevet af trangen til en dag at få deres egne podier stiller et halvt hundrede unge mennesker sig i maj op foran DR SymfoniOrkestret. De er kommet for at imponere og skabe sig en dirigentkarriere. Men intet er sikkert – ikke engang at nogen vinder. For sekstende gang er det Malkotid.
LÆS MERE »
|
»DET SKAL SGU SWINGE!«
ENGHAVE BAROK opfører Bach-kantater som brugsmusik. Der er både koncert, prædiken og fællessalmer med i pakken på Vesterbro. Og publikum til arrangementerne i Enghave Kirke er alt fra Bach-elskere fra hele landet til de lokale fra værtshuset overfor.
LÆS MERE »
AT SYNGE I TYSKLAND ER EN KNALDHÅRD BUSINESS
Og nu har den danske sopran Majken Bjerno gjort det i 11 år, en periode hvor hun har udviklet sig fra lyrisk til dramatisk sopran. Til august synger hun hovedrollen i Den Jyske Operas opsætning af 'Den flyvende hollænder'
LÆS MERE »
|
|