 | In the still of night. Sange af Tjajkovskij og Rimskij-Korsakov
Anna Netrebko (sopran), Daniel Barenboim (klaver)
DG 00289 477 8589 [cd]
 | Et gyldent øjeblik Nok er Anna Netrebko på hjemmebane i de russiske romancer, men hendes stemme har også rejst langt ud i det italienske og germanske repertoire, og det har hun med sig. Duoen starter dejligt ude over de personlige bud og ude på de sletter, hvor musikken lever sit eget liv. Netrebko får strakt ud på Barenboims uendelige vidder og troldmanden selv får birkesaft i tangenterne ved Netrebkos bløde russiske. Alt sammen uden opvisning og i musikkens tjeneste. Naturlighed er i højsædet og ordet fortolkning synes langt væk.
/Camilla Marie Dahlgreen
|  | Schubert: Symfoni nr. 8 og 9
Det Svenske Kammerorkester, dir. Thomas Dausgaard
BIS-SACD-1656 [cd]
 | Slank eller magerDe to symfonier er som udgangspunkt temmelig forskellige. Den ottende, ’Den ufuldendte’, har som bekendt kun to satser, men de er til gengæld skarpslebne som drømmespind på et hvidt lærred. Her virker den allestedsnærværende klarhed som en skarp pen, der tegner den skitserede symfoni som en slank, græsk torso. Kun det opskruede tempo i begyndelsen undrer.
Den niende symfoni, ’den store’, fremstår anderledes mager – det er, som om Schuberts mange omveje og timelange omkamp med sig selv, godt kunne bruge noget mere saftig bredde rundt omkring. Klarheden bliver lidt tør, og orkestret kommer til at fremstå mere kostforagtende, end godt er.
/Henrik Friis
|  | Bo Holten: Livlægens besøg
Johan Reuter, Elisabeth Jansson, Gert Henning-Jensen, Sten Byriel m.fl. Det Kgl. Kapel, dir. Bo Holten, iscen. Peter Oskarson. Dvd-produktion: Cubus Film
Dacapo 2.110408 [dvd]
 | ’Livlægen’ på dvdBo Holtens opera har i vid udstrækning Enquists libretto at takke for sin stringens og variationsrigdom, men også et sjældent lykkeligt samarbejde mellem librettist og komponist. Enquists roman bæres af en musikalsk tone, som Holten har overført i sin opera, hvor fløjten udgør oplysningsmenneskets og erotikkens symbol – og dér fanges denne historiske brydningstid i et musikalsk, variationsrigt klangvæv. Det romantisk transparente, med rødder i britisk modernisme med dets forkærlighed for middelalderlig og folkelig modalitet, brydes mod en mere brutal modernisme, når konspirationerne og den politiske virkelighed trænger sig på.
/Sofia Nyblom
|  | getString. Værker af Jens Voigt-Lund, Christian Winther Christensen, Jexper Holmen, Simon Steen-Andersen og Simon Christensen
Morten Riis (remix), Silesian String Quartet
Dacapo 8.226530 [cd]
 | Happy New Ears!De fem yngre komponister hiver med den største iver lytteren ind i musikalske universer, hvor de melodiske linjer er få, spørgsmålstegnene mange og detaljerigdommen bemærkelsesværdig stor. Det er så afgjort lyden, det handler om her. Ikke melodier – dem har de næsten gemt væk. Men pludselige stemningsskift, skævvredne linjer og knirkende manøvrer i hobevis. Ind imellem den farverige musik får man som mellemlægspapir en række små lydspor. Skabt af remixeren Morten Riis ud fra det materiale, man lige har hørt. Og det er her, sammenhængen bliver leveret på cd’en, der uden lydbidderne ville stritte i alle retninger. I stedet er den helstøbt og delikat i sit velformede lydbillede.
/ Jens Povlsen
|  | Cecilia Bartoli: Sacrificium
Cecilia Bartoli (mezzosopran), Il Giardino Armonico, dir. Giovanni Antonini
Decca 074 3396 [dvd]
 | Plat merchandiseDer skal åbenbart også udgives en dvd med musikken, ligesom man gjorde i forbindelse med Cecilia Bartolis forrige cd. Her var den tilhørende dvd en filmet koncert, svedig og helt i musikkens ånd. Denne gang har man valgt anderledes – desværre. For Bartoli mimer. Og aldrig har det da været mere selvmodsigende at lade en operasangerinde mime på film. Hele essensen af Bartolis enestående talent er jo hendes livfuldhed: at alt er på spil, alt i bevægelse og at intet kan stoppes.
Hvorfor man denne gang har lavet en times åndssvage musikvideoer, kan man kun gætte på.
/Jens Cornelius
|  | Dutilleux: ’Toute un monde lointain…’, Lutoslawski: Cellokoncert
ORF Vienna Radio Symphony Orchestra, dirigent: Jac van Steen
BIS-SACD-1777 [cd]
 | En tyk streg under Poltéras musikerskabFor begge værker gælder det, at celloen har en absolut hovedrolle. Det er musik skrevet til en virtuos musiker med en karismatisk personlighed, og Christian Poltéra lever op til det med formidabel teknik og stor, klippefast autoritet i spillet. Mindre spontant og følelsesbetonet end Rostropovitj, men på sin vis lige så tilfredsstillende. Med Poltéra og hans partnere, ORF Vienna Radio Symphony Orchestra og dirigenten Jac van Steen, har man fast grund under fødderne. Værkerne er blevet klassikere, som kan ses og høres i perspektiv
/Mikael Garnæs
|  | Wagner: Tristan og Isolde
Robert Dean Smith, Iréne Theorin, Robert Holl, Jukka Rasilainen m.fl. Bayreuth Festival Chorus & Orchestra, dir. Peter Schneider, iscen. Christoph Marthaler
Opus Arte 1033 D [dvd]
 | Et skib med to ensomme sjæleDér ude på det store vand driver to ensomme sjæle rundt og kan hverken finde sig selv eller hinanden. Marthaler har gennem mange af sine iscenesættelser dyrket denne fremmedgørelse, og med ’Tristan og Isolde’ har han i hvert tilfælde fundet et drama, der i selve essensen er fremmedgørelsen: filosofisk, følelsesmæssigt, men ikke mindst menneskeligt. Tristan er en pæn ung mand i blå uniformsjakke, Isolde en nydelig ung kvinde i gul spadseredragt, der matcher salonens falmede gule tapet. Ingen af dem er parate til elskovseventyr og bliver det sådan set aldrig i hele operaen, selvom de drikker Brangänes drik og derfor skal elske hinanden.
Det er Marthalers lille genistreg, at han beskriver disse uforløste sider i en iscenesættelse, der er statisk af karakter, for nu at beskrive det mildt.
/Steen Chr. Steensen
|  | Chopin: Cellosonate, klavertrio, Grand Duo
Andreas Brantelid (cello), Marianna Shirinyan (klaver), Vilde Frang (violin)
EMI 50999 6 8774226 [cd]
 | Ren opvisningCd’en præsenteres som en Brantelid-cd. Det ville dog ikke være Chopin, hvis klaveret ikke også havde en hovedrolle. Ikke mindst i klavertrioen, hvor det er klart førende. Den herboende, armenskfødte Marianna Shirinyan spiller med smuk, gennemsigtig klang og kommer let og ubesværet gennem de mange, mange noder. Hun matcher måske ikke helt Brantelids arsenal af udtryk – helt i bund i tangenterne kommer hun aldrig med sin gennemførte elegance – men hvor der skal bruges letfingret virtuositet, er hun på pletten. I klavertrioen får de følgeskab af den norske violinist Vilde Frang, som er på samme høje niveau som resten af selskabet
/Mikael Garnæs
|  | Heise, Weyse og Lange-Müller: Love songs
Mathias Hedegaard (tenor) og Tove Lønskov (klaver)
Dacapo 8.226141 [cd]
 | En fuldblods romantikerHvis Matthias Hedegaard ikke har en Aksel Schiøtz’ unikke stemmemæssige karisma, har han så meget andet at byde på: en let og egal lyrisk tenor med fin og let forståelig tekstudtale. Ikke mindst Weyse-afdelingen er en fornøjelse med sangerens elegante melodiføring og energiske diktion. Og så er det jo ganske rart at høre digtene artikuleret med tidssvarende udtale af vokalerne. Skal man være en anelse kritisk, kunne de lange, svævende melodilinjer i Peter Heises ’Skovensomhed’ og Lange-Müllers ’Åkande’ godt have været lidt mere ubesværede.
Samarbejdet med Tove Lønskov virker meget indforstået, og klaverstemmen, der især hos Heise og Lange-Müller har en betydelig selvstændig funktion, giver sangeren et fint modspil.
/Mikael Garnæs
|  | Gustavo Dudamel: The Inaugural Concert. Gustav Mahler: 1. Symfoni, John Adams: City Noir
Los Angeles Philharmonic, dir. Gustavo Dudamel.
DG 00440 073 4531 [dvd]
 | Gustavo i HollywoodKoncertens to værker kunne ikke være mere forskellige. ’City Noir’ er en heftig labyrintisk 35-minutters afsøgning af, hvad Adams ser som »den californiske oplevelse, dets landskab og kultur«. Det er 1940’ernes film noir-stemning, han hiver frem. Sammen med de prangende og jazzede kendetegn fra forgængerne Gershwin og Bernstein. Kantet bebop-sax og kornfede strygere får man også i Adams’ tætpakkede californiske landskabsbillede. Flosklerne kan han imidlertid ikke helt se sig fri for, men underholdningsværdien er stadig høj i ’City Noir’.
Poleret er orkesterspillet imidlertid ikke altid, men hvem vil bytte, når musikken kommer så tæt ind på kroppen som her?
/Jens Povlsen
|  | Measha Brueggergosman: Night and Dreams. Sange af Debussy, Strauss, Duparc, Fauré, Wolf m.fl.
Measha Brueggergosman (sopran), Justus Zeyen (klaver)
DG 477 8101 [cd]
 | Lige til lounge-hyldenBrueggergosman vil os virkelig det godt. ’Night and dreams’ er én lang hit-parade af nydelsesfulde ekstranumre af forskellige nationaliteter. Jeg troede slet ikke, man måtte nøjes med bare det. Men når man først har kastet sig ud i fordærvet, kan det fx være dejligt at sætte Poulencs ’C’est ainsi que tu es’ på repeat til man er ganske mæt af denne sengekants-kærlighedssang over alle.
Ikke desto mindre bliver ’Night and Dreams’ for mit vedkommende kun til et one night stand, for så vidt at albummet ikke rør mig dybere end med den tilstræbte skønhed og ender på en hylde med loungestemning og kvalificeret feel good-musik.
/Camilla Marie Dahlgreen
|  | Elgar: Violinkoncert
Nikolaj Znaider, Staatskapelle Dresden, dir. Colin Davis
RCA Red Seal 60588 [cd]
 | Znaider spiller ElgarDer er en helt besættende akkuratesse i Znaiders spil, som får nye detaljer frem. Partituret, og også solostemmen, er spækket med fortolkningsmæssige detaljer, og Znaider gengiver dem med stor trofasthed og indlevelse. Colin Davis dirigerer, og også her er der forståeligt nok en lang tradition at trække på. I Davis’ gode indspilning med Hilary Hahn fra 2004 er det med London Symphony Orchestra, som tydeligvis har værket i blodet, men her i den nye er det med Dresdens Statskapel – for hvem den ikke let spillede koncert må være ret ny. Det giver orkestersatsen nye valører: Det er sammenstødet mellem Davis’ traditionskendskab og orkestrets åbenbare fornøjelse ved at opdage et nyt og blændende velskrevet partitur, der bl.a. giver denne indspilning en særlig charme.
/Bo Holten
| | Se flere anmeldelser i KLASSISK arkiv » | |
|
|